Dagsarkiv: mandag, 8. marts 2021, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tiende mandag samt dermed også den 46. hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han syv kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge en maskinfuld altså 63 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, rundt om Nordeas kontantautomat i Algade for at indsætte penge, rundt om Hi Fi Klubben i Guldandsstræde for at hente de nyeste nummer af Gaffa, rundt om Sport 24 i Skomagergade for at hente en pakke, handle ind hos Føtex i Roskilde Stationscenter, hvor jeg foretog årets fjortende ups, og Fakta på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka tyve minutters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2021/03/08/2201.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket kalve- og svinekød med maximalt 12% fedt, fintsnittede cherrytomater, fintsnittet rød peberfrugt og fintsnittet skoleagurk …

2021/03/08/2202.jpg

… det smager dejligt, det er sundt, det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human ( læs: lille ) opvask.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka tre grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2021/03/08/1701.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der endte med at blive på syv kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka tre grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Roskilde, prøver min elskede Skat, hvor langt han kan løbe, før han igen får ondt i sin højre lyske.

Der er dømt sofahygge …


Hverdagen.

… sammen med lidt nyt læsestof …

2021/03/08/1501.jpg

… for under dagens kombineret gå- og indkøbstur hentede jeg det nyeste nummer af “Ud & Se” hos 7-Eleven ved stationen samt det nyeste og det næstnyeste nummer af “Gaffa” hos HiFi-Klubben i Gullandsstræde.