Lille Nikon og jeg nøjes ikke med kun at fotografere ugens femte solnedgang over Holbækmotorvejen via altanes lukkede vinduer, men også fra stuen via den åbne altandør …
… hvilket skete klokken lige præcist 16:51.
Da jeg fotograferede ugens femte solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:52 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.
Da jeg fotograferede ugens femte solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:52 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.
Da jeg fotograferede ugens femte solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:52 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.
… februar måned nittende, indeværende års 50. og vinterens 81. samt tiende sidste af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:51 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.
… februar måned nittende, indeværende års 50. og vinterens 81. samt tiende sidste af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:51 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.
… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget hellefisk, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka tre grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til sidste uges frygtelig mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive dem.
… februar måned nittende, indeværende års 50. og vinterens 81. samt tiende sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
Nu er det 40 uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.