Dagsarkiv: tirsdag, 9. februar 2021, 8:16

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det ni måneder siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Lige præcist så meget …


Garn, Hobby, Hverdagen, Håndarbejde, Årets gang.

2021/02/09/0101.jpg

… fylder de to mega store runde hvid-orange hæklet gaveposer, de tre store runde hvid-orange hæklet gaveposer, den lille runde hvid-orange hæklet gavepose, lille flade hvid-orange hæklet gavepose samt den stor flade hvid-lysorange hæklet gavepose, jeg nåede at fremstille eller blive færdigt med i løbet af januar måned 2021.

Det vil altså sige, at jeg i løbet af sidste måned nåede at fremstille eller færdiggøre otte forskellige stykker håndarbejde samt at jeg dermed fik reduceret mit garnlager med 734,00 gram garn.

Der til kommer, at jeg også har nået at sætte snor i 39 forskellige stykker juletræspynt ..

2021/02/09/0102.jpg

… hvilket vil sige, at 153,50 gram er forsvundet fra min “vil meget gerne lige have ordnet, så det kan bruges kasse”.

En ishamrende kold samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka syv grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til minus cirka seks grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de fem plus grader.

Vinden blæser forsat med seks meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold, overskyet samt måske også våd vinterdag.