Nu er det 39 uger samt to døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka seks grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til minus cirka fem grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de fem plus grader.

Vinden blæser forsat med syv meter i sekundet og sneen daler blidt ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold, overskyet samt også våd vinterdag.

… og desværre er det med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er cirka seks grader under frysepunktet, ser ud til at blive liggende.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.