Dagsarkiv: mandag, 26. oktober 2020, 8:30

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor regnen forsat falder stille, Solen endnu ikke er stået op, udendørstemperaturen er plus cirka ni grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv

2020/10/26/0201.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Findes der noget så hyggeligt samt inspirerende …


Hverdagen.

… som en kurv med opvundet garn …

2020/10/26/0101.jpg

… der er lige til at hækle eller strikke af ?
 
 
Bonusinformation …
De tyve nøgler mintgrønt ( farvenummer 17 ) Akrylgarn ( 100% akryl ) med en løbelængde på cirka 120 meter per 50 gram, jeg nåede at vinde op i går eftermiddages samtidigt med vi så dagens Formel 1 løb inklusiv både op- og nedtakten, skal bruges til et hæklet tæppe.

En halvlun samt våd morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka ni grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka ti grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og regnen falder stille ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en halvlun samt våd efterårsdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var år 2020s 43. weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.