Dagsarkiv: torsdag, 22. oktober 2020, 21:45

Lysorange-pink-rød-lilla hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med denne lyseorange-pink-rød-lilla hæklet gavepose …

2020/10/22/0801.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt lidt under et nøgle lysorange-pink-rød-lilla ( farvenummer 42 ) Bomuld Multifarvet ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 165 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 43. torsdag samt dermed også den fjerde hverdag efter vores fem dage lange efterårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 75 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Flying Tiger Copenhagen, hvor jeg foretog årets 81. ups, og Søstrene Grenes, hvor jeg foretog årets 80. ups, handle ind hos Igen, hvor jeg blandt andet købte et græskar, og Netto på Københavnsvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka tyve minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2020/10/22/0701.jpg

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, stegt medister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Sprutty !


Hverdagen, Mad, Skildpadder.

Vores lille sprutglade skildpadde …

2020/10/22/0601.jpg

… er lige nu i gang med at hjælpe os med at rydde op i den æske chokolade, vi kom til at købe under søndagens indkøbstur.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 296., efterårets 52. og oktober måneds 22. af slagsen over Holbækmo- torvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele aftenen samt hele natten.

Dagens sold


Hverdagen, Sold.

Tredje stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Igen på Københavns- vej, hvor jeg lod mig friste til at købe denne sjove samt søde græskarformet porcelæns miniurtepotteskjuler …

2020/10/22/0301.jpg

… der kostede 5,00 kroner, samt et nøgle olivengrønt ( farvenummer 87 ) Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2020/10/22/0302.jpg

… der kostede 5,00 korner og det skal bruges til små samt store hæklede eller strikkede blade.

Årets 81. ups !


Hverdagen, Sold.

Andet stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Flying Tiger Copenha- genRo´s Torv, hvor jeg lod mig friste til at købe fire forskellige par strikkepinde …

2020/10/22/0201.jpg

… der var sat ned fra 20,00 kroner per par til 5,00 kroner per par, samt en æske med otte røde glimmer hjerter …

2020/10/22/0202.jpg

… der var sat ned fra 10,00 kroner til 5,00 kroner.

Årets 80. ups !


Hverdagen, Sold.

Første stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Søstrene GrenesRo´s Torv, hvor jeg lod mig friste til at købe en pakke med seks forskellige duk glimmerende broderitråd …

2020/10/22/0101.jpg

… der kostede 18,80 kroner, samt en pakke med seksten flade pastelfarvet træ fugle …

2020/10/22/0102.jpg

… der kostede 10,68 kroner.