… får min Skat og jeg desværre heller ikke mulighed for at holde i år, hvis vi altså lige ser bort fra den enkelte flexfridag, han holder i midten eller i slutningen af næste måned, så vores lille bil kan komme til det årlige serviceeftersyn på værkstedet samt de to flexfridage, han holder i slutningen af næsten måned eller i starten af december måned, så vores lille bil kan komme til den hvert andet årlige antirustbehandling, og havde vi haft mulighed for at holde efterårsferie i år, ville vi under inden som helst omstændigheder havde haft lagt den i uge 42, der jo er skolernes efterårsferie.

For i dag, når stort set alle landets skolesøgende lige fra børnehavekassen til det afsluttende år på universitet forlader deres uddannelsessted, tager de hul på årets efterårsferie, og for rigtigt manges vedkommen har også deres forældre samt bedsteforældre sørget for at tage ferie i hele eller en del af næste uge. Så det er altså ikke helt uden grund, at dagen i dagen bliver kaldt for en af årets helt store udrejsedage med rigtigt meget trafik på stort set alle vejene.

Allerede fra i eftermiddag af står diverse forlystelsesparker, handelsstandsforeninger, indkøbscentrer, museer, seværdigheder, varehuse med meget mere klar med et sandt overflødighedshorn af diverse forskellige former for særarrangementer samt underholdning, så alle de mange, der mere eller mindre er tvunget til at holde efterårsferie i den kommende uges tid, kan benytte sig af.

På en måde er det jo rigtigt godt, at der er nogen, der hellere end gerne vil sørger for, at de rigtigt mange efterårsferieholdende ikke kommer til at få mulighed for at kede sig i den kommende uges tid, men på den anden side så finder jeg det også ret så skæmmende, at folk både børn så vel som vokse i dag ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at beskæftige sig selv. At de meget kort skrevet er ved at kede sig mere eller mindre ihjel eller de som minimum er ved at kede deres bagdel i laser, hvis de ikke lige har en eller anden form for beskæftigelsesvejleder i den ene hånd samt en eller anden form for støttepædagog i den anden hånd.

Måske skyldes min yderst nedladende holdning over for alle dem, der simpelthen bare ikke kan eller vil beskæftige sig selv, at jeg er vokset op med en mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv, var det eneste normalt begavet menneske, der nogen sinde har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tåber uden hjerner, der simpelthen bare ikke var i stand til at underholder sig selv i meget mere end maximalt fem sekunder ad gangen, før hun igen skulle bekræftes, beundres samt underholdes.

Rent faktisk var det så slemt, at jeg aldrig nogensinde kunne få lov til at gå på toilettet, uden min mor skulle med, og jeg skulle også altid med hende på toilettet, så jeg kunne underholde hende, imens hun forrettede sit nødtørft, hvilket jo så nok også er årsagen til, at jeg i dag holder så utroligt meget af at være alene samt foretage mig ting helt uden andres indblanding.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Dionysius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Dionysius dag og dagen er officiel mindedag for en mandlig athener, der af apostlen Paulus blev omvendt til kristendommen og ifølge legenden gjorde Paulus senere Dionysius til Athens allerførste biskop.

Dionysius besøgte Jerusalem og senere drog han til Efesos, hvor han mødtes med evangelisten Johannes, før han tog til Rom, hvor Peters efterfølger i pavesædet, der hed Sankt Clement, sendte ham til Paris for at kristne pariserne.

Befolkningen i Paris tog dog ikke særligt venligt imod Dionysius, for de smed ham for de vilde dyr, der dog nøjes med at slikke hans fødder. Dette formildede slet ikke pariserne og derfor smed de ham på bålet, der heller ikke skadede ham. Derefter forsøgte pariserne at korsfæste Dionysius, men da han blev ved med at prædike fra korset, huggede de til sidst hovedet af ham.

Den sidste handling foregik på en bakke, der derefter blev kaldt Montmartre altså martyrernes bjerg. Efter Dionysius have mistet hovedet, gik han hen og samlede det op, hvorefter han gik med hovedet under armen lige indtil han kom til et vandløb, hvor han vaskede det, hvilket nok er årsagen til, at Dionysius som oftes afbildes som en biskop, der bærer sit hoved i den ene hånd.

Underligt nok så blev Sankt Dionysius senere udnævnt til at være Frankrigs og dermed også parisernes skytshelgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Dionysius dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.