Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 42. tirsdag samt dermed også den anden hverdag efter vores fem dage lange efterårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 21 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Igen, hvor jeg købte en urtepotteskjuler, og Netto på Københavnsvej, Rema 1000 i Ro´s Have, hvor jeg blandt andet købte en bog, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Flying Tiger Copenha- gen, hvor jeg foretog årets 79. ups, og Føtex, hvor jeg blandt andet købte en snemand, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, putte pap i den relevante container, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka fem minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.