Dagsarkiv: mandag, 12. oktober 2020, 6:45

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor Solen endnu ikke er stået op, udendørstemperaturen er plus cirka to grader og vinden blæser med kun en meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv

2020/10/12/0101.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Efterårsferie


Hverdagen, Årets gang.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Efterårsferien, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag starter årets udgave af skolernes efterårsferie, der altid falder i uge 42. Det vil altså sige at fra og med i dag samt til og med på søndag kan alle landets skolesøgende lige fra de helt små i børnehaveklasserne til de helt store på det afsluttede år på universiteterne med god samvittighed holde pause fra bøgerne samt studierne.

Oprindeligt hed efterårsferien Kartoffelferie og det skyldes, at den gang skolegangen mere eller mindre kun bestod af nogle ganske få år i den stråtækte, hvor byens eneste lære eller lærerinde skulle sørge for at terpe noget så ligegyldigt som salmevers ind i børnenes hoveder, var det en hel fin ide, at børnene fik fri i den uge, hvor årets kartoffelhøst var på sin højeste, så det ikke kun var en del af dagen, men derimod hele dagen de kunne hjælpe forældrene med arbejdet ude i markerne.

I dag er det jo stort set utænkeligt, at børn skal hjælpe til med noget som helst, der bare tilnærmelsesvis kan være i familiens overlevelse interesse og i dag er det næsten blevet omvendt, så nu er det forældrene samt mange steder også bedsteforældrene, der får fri eller tager fri fra arbejdet, så de kan hjælpe børnene, så de ikke kommer til at kede sig alt for meget, når de nu i en hel lang uges tid ikke har diverse former for lærer og pædagoger til at beskæftige dem.

Nu til dags er efterårsferien den eneste form for ferie og fridage i hele den sidste halvdel af et kalenderår, hvorimod kalenderåret første halvdel jo indeholder en hel del fridage samt små ferier i form af diverse helligdage, der begynder med påsken og slutter med pinsen, men i kalenderårets sidste halvdel er der jo ikke andet end julen og så nytårsaften.

Da rigtigt mange holder efterårsferie i hele uge 42, så bliver der hvert år lagt adskillige former for både små og store kulturarrangementer lige op til eller i denne uge. Som et par eksempler kan nævnes at både Skolernes Motionsdag og Kulturnatten fandt sted i fredags samt at Den Store Bagedag finder sted på torsdag.

Dertil kommer så, at stort set alle landets forlystelsesparker, handelsstandsforeninger, indkøbscentrer, museer, seværdigheder, varehuse med meget mere står klar med et sandt overflødighedshorn af diverse forskellige former for særarrangementer samt underholdning, alle de mange, der mere eller mindre er tvunget til at holde efterårsferie i den indeværende uges tid, kan benytte sig af.

Ved I godt …


Hverdagen, Årets gang.

… at det er mandag den 12. oktober 2020 i dag samt at det betyder, der så er lige præcist 50 dage til, det er den første december 2020 og at der dermed også er lige præcist 50 dage til, vi må åbne den allerførste låge i årets julekalender samt den allerførste gave i årets pakkekalender ?

En kold samt stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fire grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka tre grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en rigtigt smuk samt halvlun efterårsdag med masser af solskin.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var år 2020s 41. weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Nedtællingen forsætter …


Hverdagen.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min elskede Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så i morgen, når han kommer hjem fra arbejdet med efterfølgende træning, tager vi hul på vores fem dage lange efterårsferie, hvilket vil sige, at vi holder efterårsferie fra og med i overmorgen onsdag den 14. oktober 2020 samt til og med søndag den 18. oktober 2020.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.