… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka tretten grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sover min Skat og jeg er i gang med at udvælge, pakke samt klippe de sidste af billederne til sidste uges frygtelig mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.

For mig er det meget vigtigt at holde fast i de personer, der på en eller anden måde er kommet til at betyde noget for mig også selv om det i det daglig ikke bliver til ret meget andet end bare lige et lille bitte livstegn i form af et kort til fødselsdag, jul og måske påske samt en vindersendt sjov e-mail i ny og næ.

Da man efter min mening ikke kan forvente, at andre gør noget, man ikke selv gør, ringede jeg derfor i formiddags til en ekskollega, der har fødselsdag i dag og som det efterhånden er ved at være et års tid siden, jeg sidst har talt med og det endte med, at vi talte sammen i lige præcist 38 minutter samt 32 sekunder, men så var vi også begge to blevet nogenlunde helt opdateret med hensyn til, hvad der er sket i hinandens liv siden vi sidste talte sammen.

Så fik jeg lige taget mig sammen til at klare indpakningen af denne lille bonusfødselsdagsgave til Poul …

… så han kan få den, næste gang vi ses.