Dagsarkiv: tirsdag, 14. april 2020, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets femtende tirsdag samt dermed også den allerførste hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost, før han cyklede 15,8 kilometer, hvorefter han satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 52 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante container, handle ind hos Føtex på Ro´s Torv, Rema 1000 i Ro´s Have og Netto på Københavnsvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka en times tid og med Wivi i cirka en halv times tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køge- vej klokken lige præcist 19:37 …

2020/04/14/0901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en delvis genudsendelse fra i går

2020/04/14/0601.jpg

… pomfrits, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg og fintrevet løg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

For allerførste gang i år …


Hverdagen.

… skal min Skat og Det Gule Lyn …

2020/04/14/0501.jpg

… altså hans racercykel trille en lille tur sammen og min Skat regner med, at den nok bliver på mindst ti kilometer.
 
 
Bonusinformation tilføjet klokken 18:00 …
Min Skat og Det Gule Lyns allerførste cykeltur i år blev på 15,8 kilometer, hvilket min Skat var tilfreds med, det var Det Gule Lyn så nok ikke, for en halv times efter, de var kommet hjem og Det Gule Lyn igen var kommet op at hænge på sin faste plads i entreen, punkterede dets bagdæk og tyve minutter senere punkterede dets fordæk.

Dagens frokost …


Hverdagen, Mad.

2020/04/14/0401.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, sommersalat samt to blommecherrytomater, der er pyntet med lidt friskklippet purløg.