Månedsarkiv: april 2020

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens sjette solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:15 …

2020/04/25/0101.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Sankt Markus dag


Hverdagen, Årets gang.

For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Markus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge overleveringerne var evangelisten Markus tolk for apostlen Peter under hans tid i Rom og det menes, at apostlen Peters beretningerne dannede grundlaget for Markus-evangeliet, der jo som bekendt er det ældste af de fire hellige skrifter, hvori der fortælles om Jesus liv samt gerninger.

Ligeledes ifølge overleveringerne så blev Sankt Markus efterfølgende biskop i Alexandria og han kom til at lide martyrdøden.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så må man ikke bearbejde jorden på Sankt Markus dag, for alt, der bliver pløjet eller sået på Sankt Markus dag, vil blive ædt af orme.

End videre troede man førhen, at gøgene altid vender tilbage til vores breddegrader på Sankt Markus dag.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets syttende fredag samt dermed også den niende hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost, før han satte sig foran sin computer. Ved 17:00 tiden gik han i seng og han nåede at sove i næste tre og en halv times tid, før han stod samt gik i gang med at tilberede vores aftensmad.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to ma- skinfulde altså 42 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante container, hente det nye nummer af Gaffa hos HiFi Klubben i Guldandsstræde, besøge min Skats tante og hendes datter, så de kunne få det, jeg havde til dem, og jeg kunne få det garn, de havde købte for mig, købe en lille løbeand hos Moster Signe i Skomagergade og en bog hos Flensborg Bog & Ide på Stændertorvet, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem som for eksempel at fylde tre sort 14 liter plastik ProBokse.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2020/04/24/3301.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( to svinekoteletter, der er blev skrået i tern samt brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt en fintsnittet rød peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.