Dagsarkiv: onsdag, 15. april 2020, 5:45

En blæsende samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fire grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka fem grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.

Vinden blæser forsat med syv meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt måske også våd forårsdag.

Lige et par småting


Hverdagen.

Så har jeg lige fået samlet alt det, min Skat og jeg onsdag i sidste uge samt jeg i går købte for Poul, da han desværre ikke selv kan klare at handle ind, i en stor plastikpose …

2020/04/15/0001.jpg

… som min Skat tager med sig, når han lige om lidt går hjemmefra for at køre på arbejdet og aftalen er så, at han på vej til sit arbejde kører rundt om Poul, hvor han anbringer posen foran hans terrassedør, sådant at vi også i denne uge får handlet ind for Poul med så minimal risiko som muligt for at bringe Covid-19-smitte ind til ham.
 
 
Bonusinformation …
Covid-19 er desværre kommet til Danmark, hvilket især skyldes alle de asociale, miljøubeviste topegositer, der skal have så mange likes på de asocialemidier som muligt, hvilket de så kun kan få ved at tage på den ene rejse efter den anden og gerne så mange som muligt hvert år samt manglede handlekraft hos vores regering, for de danske grænser skulle være lukkede allerede ved årsskifte og samtlige af dem, der er rejst ind i Danmark i år, skulle have være undersøgt, så man viste, om de var smittet med eller var smittebærer af Covid-19, på den måde kunne vi have haft forhindret virussen i at spæde sig i hele landet og dermed kunne vi havde haft undgået den situation, vi lige nu befinder os i.