Dagsarkiv: tirsdag, 14. april 2020, 7:30

Så er det allerede blevet hverdag igen …


Hverdagen, Årets gang.

… og tilsyneladende en klar samt solrig af slagsen. Det er for øvrigt relativ koldt her til morgen, for lige nu er udendørstemperaturen her i mit område af Roskilde plus cirka fire grader og vinden blæser med fire meter i sekundet.

Lige nu knokler min Skat på sit arbejde og jeg sidder endnu en gang foran min computer, imens jeg skriver lidt på min meget mildt skrevet yderst forsømte blog og bagefter vil jeg prøve på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er.

Så er det blevet hverdag igen eller rettere så er det næsten blevet hverdag igen. For det er stadigvæk kun min Skat, der skal tilbage til jobbet i dag, da jeg forsat er 100% fuldtids hjemmegående for egen eller rettere min Skats regning og det vil jeg som minimum fortsætte med at være resten af indeværende år.

Lige som min Skat allerede er gået i gang med de mange forskellige arbejdsopgaver på sit job, så går jeg lige om lidt i gang med de mange forskellige arbejdsopgaver herhjemme. Blandt andet skal jeg i gang med at aflive bunkerne med vasketøj, for de har virkeligt brugt vores ti dage lange påskeferie til at vokse sig store, stærke samt næsten helt uoverskuelige, men før jeg går i gang med dem, vil jeg altså have lov til at bruge lidt tid på at se lidt tilbage på vores nu desværre helt afsluttet påskeferie.

For lige så meget som vi begge to har haft glædet os til vores ti dage lange påskeferie, lige så hurtigt er den desværre allerede brugt helt og særdeles op.

🙁

Den eneste formildnede omstændighed, med hensyn til det er hverdag igen, er, at der “kun” er fire hverdage til, det igen er weekend samt at der derefter kun er to hele arbejdsuger samt fire mindst lige så hele arbejdsdage til, vi igen kan holde en ekstra lang weekend i forbindelse med Store Bededag.

Det har virkeligt været en rigtigt god påskeferie, for selv om vi begge to selvfølgelig har nået stort set alle de mange meget forskellige daglige gøremål så som at få aflivet en god håndfuld af diverse små og mindre samt større og store hængepartier, handle ind for Poul, gøre rent, handle ind, gøre hovedrent ude på altanen, vaske og stryge en hel del tøj dog meget langt fra alt det, der er blevet brugt, har vi også nået at bruge masser af tid på “bare” at være kærester.

Vi har begge to virkeligt nydt, at vi stort set hver morgen og hver aften i løbet af de sidste ti dages tid har haft tid til at putte os ind til hinanden samt ligge og småsnakke eller bare nyde, at vi har hinanden. At der i løbet af dagene har været tid til imellem de mange meget forskellige praktiske gøremål at stoppe op og give hinanden et kram, et kysse eller slet og ret bare fortælle hinanden at: “Jeg elsker dig min Skat !”.

Det er jo desværre den slags små ting, man i den meget travle hverdag ikke altid lige nå at finde tid til og det er jo lige præcist disse meget små ting, der er så vigtige at huske på i det daglige samt som gør, at man lever og ikke kun er i live.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens anden solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:41 …

2020/04/14/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag


Hverdagen, Årets gang.

For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag og ifølge legenden var de to brødre to af den romerske kirkes tidlige martyrer, der omkring år 230 blev henrettet for sin kristne tro.

Lige indtil kristendommen og dermed også den kristne kirkes kalender for alvor havde vundet indpas i Danmark, inddelte man året i to cirka lige store halvdele nemlig henholdsvis sommerhalvåret, der blev indledt den 14. april, samt vinterhalvåret, der blev indledt den 14. oktober, og derfor hed Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag i mange år også sommerdag.

I den gamle danske bondesamfund havde man et mundheld, der hed: “At Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dags tø giver bonden hø“, og da det jo almindeligvis er begyndt at være tøvejr i Danmark i midten af april måned, kunne det godt tyde på, at dette vejrvarsel måske stammen fra Norge eller Sverige, hvoraf store dele jo på det tidspunkt i historien var en del af det danske rige.

Endvidere plejede man også at sige: “At sådant som vejret er på Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag således vil det være de næste syv uger“, så lad os håbe, at vi får rigtigt flot, lunt samt solrigt vejr i dag.

Dagens morgenmad …


Hverdagen, Mad.

2020/04/14/0001.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, sommersalat samt to blommecherrytomater, der er pyntet med lidt friskklippet purløg.

En kold samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fire grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka tre grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden har i løbet af den sidste lille times tid taget lidt til, så den nu blæser med fem meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt måske også våd forårsdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var år 2020s ti dage lange samt alt for kort påskeferie desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig, til gengæld kan vi jo så glæde os over, at der forhåbentlig kun er fire hele arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på denne uges weekend.