… er min Skat …

… i gang med at pudse vores lukkede altans vinduer.

For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det fjerde lille udklip fra og i dag handler det om påskekyllingerne samt påskeæggene og så er det helt store spørgsmål, hvad kom egentligt først hønsene, kyllingerne eller æggene ?

Nogen mener, at svaret er dinosaurerne samt at nutidens fugle er deres efterkommere.
 
 
Påskeæggene …

… det at spise æg om foråret samt især i påsken er noget, man har gjort i rigtigt mange år og den stik stammer sandsynligvis fra en meget gammel hedensk forårs- samt frugtbarhedsfest, da æggene er en livskilde og dermed også et frugtbarhedssymbol.

I gennem meget lang tid har dekorering af og oppyntning med hønseæg været en hel fast tradition i forbindelse med foråret samt påsken, og i gamle dage indgik æggene da også i langt de fleste af forårets samt påskens mange selskabslege.

I det gamle danske bondesamfund såede man for eksempel ligefrem æg, da man lagde et æg i den allerførst af årets plovfuger. Man skal jo så lige huske på, at den gang havde man ikke tilgang til friske æg hele året rundt sådant som vi har det i dag, for hønsene lagde ingen eller kun ganske få æg i løbet af vinteren, hvor de jo fik meget begræset mængder at spise.

Æg fremstillet af chokolade, lakrids, marcipan eller sukker er af relativ nyere dato her i Norden og man mener, at de blev bragt hertil af påskeharerne.
 
 
Påskekyllingerne …

… er sammen med påskeæggene nok de allermest kendteste af alle vores forårs- og påskesymboler. For de små spæde fugleunger, kyllinger samt ællinger, der ruges ud af æggene, er helt faste figurer i foråret og påsken, da de symbolisere både selve livets samt årets begyndelse.

Lige nu står min Skats fjerde påskekalendergave …

… på vores køkkenbord, imens den venter på, han står op samt får tid til at åbne den og jeg røber næppe for meget, når jeg fortæller, at den indeholder en Bly-Ray.