Dagsarkiv: tirsdag, 12. november 2019, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 46. tirsdag samt dermed også den 67. hverdag efter vores 30 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, da han følte sig dårlig samt var træt, droppede han sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 12 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka tre kvarters tid, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Danmission, Igen, hvor jeg blandt andet købte tre forskellige ænder, og Netto på Københavnsvej, gå en runde på Ro´s Torv og handle ind hos Flying Tiger Copenhagen, hvor jeg blandt andet købte en svane, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, klare indpakningen af 23 små gaver, rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en genudsendelse fra i går og i lørdags

2019/11/12/0601.jpg

… kogte bulgur, de ligger i bunden, millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, knust chili, knust hvidløg, fintsnittet løg, fintsnittet rødløg samt fintsnittet orange og rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Pakket ind


Hverdagen.

Så fik jeg lige taget mig sammen til at klare indpakningen af næste års to faste- lavnsgaver …

2019/11/12/0501.jpg

… samt næste års to påskegaver …

2019/11/12/0502.jpg

… til Wivi, så hun kan få dem, næste gang vi ses.

Imens jeg var i gang med at pakke ind, fik jeg også lige klaret indpakningen af næste års ni fødselsdagsgave og skrevet det medfølgende fødselsdagskort …

2019/11/12/0503.jpg

… samt næste års allersidste-lørdag-i-november-gave og næste års allersidste-søndag-i-november-gave samt en gave til hver af de fire lørdage og de fire søndage i næste års advent …

2019/11/12/0504.jpg

… til Wivi. Da jeg havde fotograferet dem, blev begge hold gaver lagt ned i hver sin plastikpose, der det næste halve års tid kommer til at står i det ene af vores tre lejet rum hos Shurgard, da jeg går fra, at Wivi ikke vil have dem med hjem allerede næste gang, vi ses.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 316., efterårets 73. og november måneds tolvte af slagsen over Holbæk- motorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Dagens sold


Hverdagen, Skildpadder, Sold, Ænder.

Tredje stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Igen på Københavns- vej, hvor jeg lod mig friste til at købe denne næsten kuglerund turkisblå velour and …

2019/11/12/0201.jpg

… der kostede 5,00 kroner, denne blanke metal nøglering med en lille lysegul siddende plysset and …

2019/11/12/0202.jpg

… der er har taget en fin lyserød hat på samt kostede 5,00 kroner, denne blanke metal Nici nøglering med en hvid plysset and …

2019/11/12/0203.jpg

… der kostede 10,00 kroner, denne blanke metal Nici nøglering med en plysset bi …

2019/11/12/0204.jpg

… der har tabt sine vinger samt kostede 10,00 kroner, og denne blanke metal Nici nøglering med en lille sød buttet plysset skildpadde …

2019/11/12/0205.jpg

… der kostede 5,00 kroner.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 316., efterårets 73. og november måneds tolvte af slagsen over Holbæk- motorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Ved I godt …


Hverdagen, Årets gang.

… at det er tirsdag den 12. november 2019 i dag samt at det betyder, der så er lige præcist 50 dage tilbage af indeværende år samt til vi tager hul på et helt nyt kalenderår i form af år 2020 ?