Dagsarkiv: onsdag, 13. november 2019, 21:45

Rød hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med den fjerde røde hæklet gavepose …

2019/11/13/1101.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt et nøgle rødt ( farvenummer 11 ) Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 160 meter per 50 gram fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2019/11/13/1001.jpg

… æggekage ala Peter med fyld af bacon og medister, der er pyntet med lidt ketchup, blommecherrytomater samt nogle skiver rugbrød.

Årets 91. ups !


Hverdagen, Sold.

Første stop på dagens runde i Glostrup Shoppingcenter blev Føtex, hvor jeg lod mig friste til at købe et nøgle “Ishav” ( farvenummer 1517 ) Bumbo Cotton 8/4 Print ( 100% ) bomuld med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2019/11/13/0301.jpg

… der var sat ned fra 17,00 kroner til 11,90 kroner samt skal omdannes til en hæklet gavepose.

Ved I godt …


Hverdagen, Årets gang.

… at det er onsdag den 13. november 2019 i dag samt at det betyder, der så er lige præcist en hel måned altså 30 dage til det er Santa Lucia ?

Det betyder så også, at der nu kun er 41 dage til juleaften samt at der nu kun er 48 dage til nytårsaften. Hvor går sådant et helt kalenderår altså simpelthen bare helt vildt hurtigt.

En lille utålmodig størrelse


Hverdagen, Ænder.

Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fungerer som min dagbog, fotoalbum, huskeblok med meget mere, og det fremmede jo ikke lige frem muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.

Dertil kommer, at der har været samt desværre forsat er så frygtelige mange meget forskellige praktisk opgaver vedrørende Poul samt hans nuværende bolig- og især helbredsmæssige situation, der har krævet og forsat kræver min fulde opmærksomhed, at jeg har manglet samt desværre forsat stadigvæk mangler både fysisk, psykisk og især tidsmæssige overskud til at blogge.

Og som om alt dette ikke var langt mere end nok, så var der cirka to måneders tid, hvor jeg ikke rigtigt kunne samt måtte bruge den højre hånd på grund af bruddet i den, og bagefter var jeg så igennem fem måneders tid hele tiden mere eller mindre svimmel på grund af tilbagevending af min virus på balancenerven, så det har ikke ligefrem fremmet min mulighed for at blogge hverken på Pivs eller min egen blog.

Jeg har sat mig for, at jeg skal være lidt mere ajour med at skrive i hvert fald de helt små hverdagsindlæg og den slags indlæg er der sørme også frygtelige mange af, for bare fra år 2015 mangler jeg lidt over 500 af dem, fra 2016 lidt under 600 af dem, fra forrige år cirka 900 af dem, fra sidste år cirka 2.250 af dem og fra indeværende år cirka 1.750 af dem på min egen blog, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder fem år og fem måneder i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014.

Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller rettere skrevet Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper, når han kan holde øje med tastaturet, kan han ikke se, hvad der sker på skærmen, når han kan se, hvad der sker på skærmen, kan han ikke nå tastaturet og musen vil slet ikke det samme som han vil, for den kører bare rundt med ham ganske som den har lyst til, så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham, hvilket jeg også meget hellere end gerne vil gøre, for vi har nemlig mange rigtigt mange blogindlæg på vores fælles to-do-liste.

Det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille bitte and …

2019/11/13/0201.jpg

… i en mega monster stor verden.

Endnu en kold samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fire grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka tre grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kølig, solfattig samt måske også våd efterårsdag.

Lige et par småting


Hverdagen.

Så har jeg lige fået samlet alt det, min Skat og jeg lørdag samt søndag i sidste uge købte for Poul, da han desværre ikke selv kan klare at handle ind, i en stor papirpose fra Hobbii …

2019/11/13/0001.jpg

… som min Skat tager med sig, når han lige om lidt går hjemmefra samt kører på arbejdet og aftalen er så, at han på vej hjem fra arbejdet skal kører rundt om Poul for at aflevere hans varer samt hente mig.