Dagsarkiv: torsdag, 7. november 2019, 21:45

Rød hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med den anden røde hæklet gavepose …

2019/11/07/0901.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt et nøgle rødt ( farvenummer 11 ) Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 160 meter per 50 gram fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 311., efterårets 68. og november måneds syvende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Sankt Engelbrechts dag


Hverdagen.

For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Engelbrechts dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Engelbrechts dag og dagen er officiel mindedag for en grevesøn, der med hjælp fra sin indflydelsesrige familie blev provst alle­rede som 13-årig og domprovst som 14-årig.

Som 30-årig blev Engelbrecht ved egen fortjeneste, ærkebiskop af Köln. Han gik ind for de nye ordener af tiggermunke og han bekæm­pede energisk det udbredte administrative misbrug inden for kirken. Dette skaffede ham ganske som forventet desværre rigtigt mange fjender både indenfor kirken samt adelen.

Blandt andet havde Engelbrecht fået sin nevø greve Frederik af Isenburg afskediget ved nonneklosteret i Essen, da nevøen som administrator af nonneklostret havde beriget sig økonomisk på nonnernes bekostning. Nevøen sammensvor sig derefter med andre utilfredse adelsmænd og overfaldt sammen med sine soldater Engelbrecht under en visitationsrejse på denne dag i år 1225, overfaldet endte med at Engelbrechts blev myrdet.

Engelbrecht blev begravet i Köln domkirken den 24. februar 1226 efter ordre fra kardinal Conrad af Urach, hvilket skete med et pavelige legat, der erklærede Engelbrecht for martyr, da han døde under forsvaret af nonnerne efter ordre fra kardinal Conrad af Urach.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogle former for varsler i forbindelse med Sankt Engelbrechts dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

En kold samt overskyet morgen mere


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka en grad og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka to grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kølig, solfattig samt måske også våd efterårsdag.

Godmorgen smukke


Hverdagen.

Her til morgen overrasker samt glæde vores lille nye julekaktus …

2019/11/07/0001.jpg

… os med sin allerførste helt nyudsprunget blomst …

2019/11/07/0002.jpg

… og dens anden blomsterknop …

2019/11/07/0003.jpg

… er allerede ved at åbne sig.