Årets trettende onsdag og dermed også den femte samt sjettesidste dag i vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver. Ved 9:00 tiden gik vi i gang med at pakke de ting, vi skulle havde med ind til Poul, hvorefter vi kørte hjemmefra.
Vi startede med at handle ind for både Poul og os selv hos Aldi på Søndre Ringvej, før vi kørte ind til DFA Service i København, hvor vi hentede Lille Nikon. Da vi havde glemt et bor, der kan skærer i plastik, kørte vi lige rundt om min Skats arbejdsplads, hvor vi fik skåret hul i de tre plastik afstandsstykker, der skulle bruges til monteringen af lampen hos Poul, før vi kørte til ham, hvor vi startede med at bære de medbragte ting op i hans lejlighed samt tømme hans postkasse.
Da vi havde sat den loftslampe med LED, Poul får at os i fødselsdagsgave ( bare roligt, han skal nok få noget mere en den ), op i hans entre, hjalp jeg ham med at rydde op i hans køleskab samt køkkenskabet med madvarer, hvorefter vi puttede dagrenovation, glas, metal, pap, papir og plastik i de relevante containere for ham, før vi handlede ind hos Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter for Poul, hos Patrick's Bake Shop på Herlev Torv samt Rema 1000 på Bangs Torv for både Poul og os selv samt hos Kirppu, hvor jeg blandt andet kom til at købe tre forskellige ænder, på Herlev Torv for os selv, derefter hjalp vi Poul med at putte alle hans nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før vi kørte hjemad.
På vej hjem fra Poul handlede vi ind hos Netto, hvor vi blandt andet købte et rapt krus, samt Lidl på Københavnsvej og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at tømme bilen samt putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før vi tog frokost.
Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme et lille stykke videre med den ene af de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglede blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 40 stykke tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.