Dagsarkiv: mandag, 26. marts 2018, 21:45

Tynd råhvid hæklet karklud


Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle de sidste rækker, hæfte de to ender, hækle de tre afsluttende rækker fastmasker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den 57. råhvide karklud …

2018/03/26/0901.jpg

… til os selv, for det er ikke kun Poul, der gerne vil have små tynde kar- og vaskeklude, der er nemme at vride, det vil jeg nemlig også.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået 40 luftmasker op samt hæklet 25 rækker med stangmasker, og jeg har kun brugt tyve gram råhvidt Garn ( 100% bomuld ) fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets trettende mandag og dermed også den tredje samt ottendesidste dag i vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Hele dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver blandt andet har vi nået at løbe, først mine 2.000 meter, hvorefter min Skat løb 7,2 kilometer.

Sidst på eftermiddagen tog vi os dog sammen til at gå en tur over til Fakta i Østervangs Centret for at hente to små pakker samt handle ind og da vi kom hjem, hjalpes vi at med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme et lille stykke videre med den ene af de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglede blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 61 stykke tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, vande alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen.

… årets 85. samt både forårets og marts måneds 26. af slagsen over Køgevej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder sidste på eftermiddagen valgte at åbne for himlens meget store sluser.

Aftens menu …


Hverdagen.

2018/03/26/0801.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, baconomsvøbte farsruller, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 3,0 grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin helt normale mandagstur, der er på 7,2 kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2018/03/26/0501.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat.

Ugens allerførste solopgang …


Hverdagen.

… årets 85. samt både forårets og marts måneds 26. af slagsen over Astersvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Rapt påskepost – Del 3


Hverdagen, Ænder.

"Har du husket at tjekke din postkasse ?" spurgte min Skat mig lige før, han spiste sin morgenmad og nej, det havde jeg ikke, men når nu han lige frem bad mig om at gøre det, så måtte jeg jo hellere gør det og sørme om det ikke viste sig, at han havde anbragt andedammens rappeste Sherlock Holmes …

2018/03/26/0401.jpg

… i den.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor tåget ligger tungt, udendørstemperaturen er plus 1,4 grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min Skat foran sin computer og altid lidt for meget hjælpsomme Piv

2018/03/26/0301.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.