Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tolvte onsdag samt dermed også den 57. hverdag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og bagefter hentede han mig hos Poul, så vi kunne følges ad hjem. da vi kom hjem, tog mi Skat frokost samt satte sig for sin computer og jeg puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før jeg tog frokost samt satte mig foran min computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, sætte snor i fire nissehoveder, vaske og stryge en maskinfuld altså 12 stykker tøj, da bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, gå en runde i Ballerup Centret samt handel ind hos Flying Tiger Copenhagen, Lidl ved Herlev Station, hvor jeg blandt andet købte lidt påskepynt, og Netto i Big, tømme Pouls postkasse og hjælpe ham med at putte hans varer fra Lidl og Netto på plads samt rydde op i hans køkkenskab med madvarer og hans køleskab, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere for Poul, handle ind hos Kirppu, hvor jeg købte tre små ænder og en skildpadde, og Patricks Bake Shop på Herlev Torv samt Rema 1000 på Bangs Torv, hjælpe Poul med at putte alle hans varer fra Patricks Bake Shop og Rema 1000 på plads, putte batterier, glas, metal, plastik samt diverse former for lokalaviser og reklamer i de relevante containere for Poul, følges ad hjem med mig Skat samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.