Dagsarkiv: onsdag, 21. marts 2018, 21:45

Tynd råhvid hæklet karklud


Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle de sidste rækker, hæfte de to ender, hækle de tre afsluttende rækker fastmasker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den 52. råhvide karklud …

2018/03/21/1801.jpg

… til os selv, for det er ikke kun Poul, der gerne vil have små tynde kar- og vaskeklude, der er nemme at vride, det vil jeg nemlig også.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået 40 luftmasker op samt hæklet 25 rækker med stangmasker, og jeg har kun brugt tyve gram råhvidt Garn ( 100% bomuld ) fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tolvte onsdag samt dermed også den 57. hverdag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og bagefter hentede han mig hos Poul, så vi kunne følges ad hjem. da vi kom hjem, tog mi Skat frokost samt satte sig for sin computer og jeg puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før jeg tog frokost samt satte mig foran min computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, sætte snor i fire nissehoveder, vaske og stryge en maskinfuld altså 12 stykker tøj, da bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, gå en runde i Ballerup Centret samt handel ind hos Flying Tiger Copenhagen, Lidl ved Herlev Station, hvor jeg blandt andet købte lidt påskepynt, og Netto i Big, tømme Pouls postkasse og hjælpe ham med at putte hans varer fra Lidl og Netto på plads samt rydde op i hans køkkenskab med madvarer og hans køleskab, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere for Poul, handle ind hos Kirppu, hvor jeg købte tre små ænder og en skildpadde, og Patricks Bake Shop på Herlev Torv samt Rema 1000 på Bangs Torv, hjælpe Poul med at putte alle hans varer fra Patricks Bake Shop og Rema 1000 på plads, putte batterier, glas, metal, plastik samt diverse former for lokalaviser og reklamer i de relevante containere for Poul, følges ad hjem med mig Skat samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

2018/03/21/1701.jpg

… hot wok ala Peter ( læs: bacon, der er klippet i små stykker, skinkeschnitzler og svinekoteletter, der er skrået i små tern, fintsnitte hvidløg, fintsnittet løg, fintsnittet rødløg, grøn peberfrugt, der er skrået i små tern, majs, ærter og flådede tomater ) samt kogte ris ( de ligger i bunden ), og dertil nogle skiver rugbrød samt masser af vand.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen.

… årets 80. samt både forårets og marts måneds 21. af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten, da det lige nu giver støvregn.

Dagens sold – Del 2


Hverdagen, Ænder.

Første på dagens første kombineret gå- og indkøbstur i Herlev bymidte blev Kirppu på Herlev torv, hvor jeg lod mig friste til at købe en lille bitte porcelæns and …

2018/03/21/1501.jpg

… der kostede 4,00 kroner, to små porcelæns ænder til peber og salt …

2018/03/21/1502.jpg

… der kostede 9,00 kroner per styk, samt en keramik skildpadde …

2018/03/21/1503.jpg

… der kostede 10,00 kroner.

Dagens sold


Hverdagen.

Da jeg handlede ind for Poul hos Lidl ved Herlev Station, kom jeg også til at solde lidt, for jeg købte en pakke med to forskellige flade træ kaniner …

2018/03/21/1401.jpg

… samt en pakke med to forskellige flade træ æg …

2018/03/21/1402.jpg

… der kostede 9,95 kroner per pakke, hvilket vil sige, at hver figur kostede 4,975 kroner.

En af de helt hurtigt kreative ideer


Hverdagen.

Nogle gange undrer jeg mig virkeligt over, hvorfor jeg er så ufattelig lang tid om at tage mig sammen til at udfører en opgave, der tager så ufattelig kort tid ?

Bare for at komme med et lille bitte eksempel …

Den 10. december 2015 købte jeg to julet hårelastikker hos Kiwi Mini Pris i Dommervænget og det har hele tiden været min mening, at elastikkerne skulle udskifte med røde bomuldssnore, så de fire nissehoveder, hvoraf det ene kan ses her …

2018/03/21/1301.jpg

… kan komme til at hænge på vores juletræ, pynteeller troldegrene, men jeg har bare ikke lige kunnet tage mig sammen til at komme i gang med opgaven altså før for fem minutters tid siden og selv opgaven tog for at skrive det rent ud under to minutter fra jeg gik i gang med at finde en rest rødt bomuldsgarn til jeg havde fotograferet det ene nissehoved.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:50 …

2018/03/21/1201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:50 …

2018/03/21/1101.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.