Årets 50. torsdag og dermed også den 99. hverdag efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng, eller retter skrevet før vi går i seng igen, da vi begge to har brugt det meste af dagen i den.

Igen i dag valgte min Skat at passe på sig selv samt sig helbrede og derfor tog han ikke på arbejdet, men blev hjemme og det meste af dagen har han ligget i sin seng.

Det har jeg også, for lige siden 1:30 tiden i nat har jeg været så svimmel, at selv om jeg ligger helt stille i min seng føles det som om, jeg befinder mig i en karrusel, der hører på dobbelt high speed, dertil kommer at jeg i løbet af dagen er begyndt at få feber samtidigt med jeg også er begyndt at hoste samt snotte.

For mit vedkommen har jeg kun nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden samt tale i mobiltelefon med ham, imens min Skat tilberedte sin aftensmad, og da han havde nydt den, aflivede han dagens samlet opvaske, før han satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer, hvor jeg nu på trods af svimmelhed har holdt ud at sidde i et kvarters tid.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, for jeg kan sangens sover, imens min Skar ser fjernsyn.

… årets 347. og nittende sidste samt både decembers måned og vinterens trettende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

… årets 347. og nittende sidste samt både decembers måned og vinterens trettende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentligt formår at holde sig tæt hele dagen.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Santa Lucia, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge de katolske overleveringer er Lucia lysets helgeninde, da hendes navn er afledt af det latinske ord lux, der betyder lys og ifølge de samme legender led Lucia ligesom utallige andre helgener samt helgeninder en meget grusom martyrdød.

Om lyskransen, vores nutidig luciabrud bærer på sit hoved, fortæller legende følgende …

Før Lucia blev arrestere samt henrettet, bragte hun fødevarer til sine kristne trosfæller, der havde skjult sig i katakomberne, og for at have hænderne fri til at bære fødevarerne i, satte hun lys i en krans, som hun satte ovenpå sit hoved.

Det er en meget lang udvikling, der har ført til den luciabrud, vi kender til i dag. Det var faktisk først efter år 1800, at den morgenvandring af luciabruden og alle hendes terner, vi kender i dag, blev en fast skik mange steder i Sverige, men denne skik er dog meget nyere her i Danmark, da det var den derværende generalsekretær Frans Wendt fra Foreningen Norden, der under Danmarks besættelse blev så begejstret for den svenske skik, at han foreslog, at den blev indført i Danmark, og alle var glade for at få en ekstra festdag i den på alle måder så mørke årstid.

Efter 2. Verdenskrig vandt skikken yderligere terræn og den er nu en fast tradition på skoler, plejehjem og daginstitutioner samt i butikker, foreninger, indkøbscentrer med mere.

Ifølge folkeovertroen er det bedst, at holde sig indendørs natten mellem den 12. og 13. december, og inden man går ind om aften, skal alt årets udearbejde være helt afsluttet ligesom alle afgrøderne skal være bragt under tag, for ellers vil de blive ødelagt af de underjordiske.

I det gamle danske bondesamfund var Santa Lucia for gårdens unge piger en meget spændende aften og nat. Man sagde nemlig, at det var muligt at få den tilkommende at se, hvis man holdt et lys i hver hånd, mens man kikkede i et spejl og fremsagde følgende vers …

Luci du blide skal lade mig vide:
hvis dug jeg skal brede,
hvis seng jeg skal rede,
hvis kærest´ jeg skal være,
hvis barn jeg skal bære,
i hvis arm jeg skal sove.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for vejrvarsler i forbindelse med Santa Lucia dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

Lige nu glæder jeg mig til, at jeg, lige så snart jeg har nydt min morgenmad og min morgenthe, kan åbne de to af disse tre små gaver …

… for den ene af dem er den trettende gave i årets pakkekalender fra min Skat og den anden af dem er den trettende gave i årets pakkekalender fra Heidi.
 
 
Bonusinformation …
Den gave, jeg ikke må åbne, er den trettende gave i årets pakkekalender til min Skat fra mig.