Nej, det gør min Skat og jeg helt sikket ikke, for ingen af os har i modsætning til langt de fleste af vores medmennesker behov for at pleje en langt mere end dårlige samvittighed med hensyn til at passe på miljøet og dermed den verden, vi lever i.

Jeg mener, at det er langt vigtigere at handle, leve og tænke miljøbevist i det daglige end at gøre en lillebitte total ubrugelig indsat i en enkel times tid en gang om året. Noget så simpelt som langt de fleste slet ikke kan finde ud af.

Jeg er nemlig af den opfattelse, at langt de fleste af dem, der hopper med på denne ide i aften, er de samme personer, der mener, at de er noget så miljøbeviste og gode af sig, fordi de har klasket et "Reklamer nej tak" skilt på deres postkasse, men hvis de skal bevæge sig bare 100 meter for at handle ind, så skal det foregå i bil, fordi de ikke kan magte at gå så langt og da slet ikke at bære deres nyindkøbte varer så langt !

Når det glæder miljøet, så skal man tænke globalt og handle lokalt. Lange de fleste gør dog det stik modsatte, for de tænker lokalt, da deres tankevirksomhed ikke rækker længere end til spidsen af deres egen lille egoistiske næsetip, til gengæld sørger de så for at svine globalt.

Hvis man for eksempel begynder at regne lidt på, hvor meget CO2, der er blevet brugt på at gøre reklame for denne happing og man så sammenligner det med den mængde CO2, der bliver sparet ved at nogle slukker det elektriske lys og tænder stearinlys, som også udleder CO2 og endda rigtigt meget, i stedet for i aften, så er jeg bange for, at resultatet giver et meget højt negativt tal på bundlinjen.

For ifølge en undersøgelse, der blev foretaget af det nu nedlagte Informationscenter for Miljø og Sundhed, vil de danskere, der deltager i lyseslukker-kampagnen i aften, udlede mere CO2 end normalt. Af den simple grund at et stearinlys udleder 31 gram CO2 i timen, hvilket er fire gram mere end en 50 watts pære udleder på den samme tid.

Dertil kommer, at det gennemsnitlig stearinlys som for eksempel et så kaldt antiklys udleder 300 milliarder miljø- og sundhedsfarlige partikler per time, hvilket er 7,5 gange mere, end den tætte myldretidstrafik på en af landets allermest befærdede gader nemlig H.C. Andersens Boulevard i København udleder på det sammen tidsrum.

Dertil kommer, at min Skat og jeg hele året rundt ikke belaster miljøet samt vores økonomi ved for eksempel at bruge skyllemiddel, der kun gavner producenternes bankkonto, tørre tøj i en tørretumbler, da jeg til al held ikke er så metal tung i badelen ( læs: doven ), at jeg ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at tørre det nyvasket tøj på et tørrestiv, samt at ingen af os til al held er så metale tunge i badelen ( læs: dovne ), at vi ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at klare opvasken manuelt.

End videre så bliver alt vores affald sorteret samt afskaffe korrekt og jeg nægter at få vores varer pakket ind en af de så kaldte gratis plastikposer lige som vi aldrig køber bæreposer, da vi foretrækker at bære vores varer hjem i vores stofnet, der efterhånden har et sted imellem femte og tyve år på bagen og som kan genbruges i stort set det uendelige.

Man kan læse mere om happingen på Earth Hour og www.wwf.dk.

… årets 83. samt både forårets og marts måneds 24. af slagsen over Astersvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets allerførste Formel 1 løb, så siden klokken 6:30 har min Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets allerførste Formel 1 løb, der køres på Melbourne Grand Prix Circuit i Australien i morgen.

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt friskbælget ærter.

For atten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det første lille udklip fra …

Nogen mener, at festlighederne i forbindelse med påsken er et levn fra en meget gammel hedensk forårsfest, men i dag kender vi jo nok bedst påsken som en kristen forårshøjtid til minde om Jesus død og efterfølgende genopstandelse.

I år 325 blev det i Nikæa besluttet, at kristne skulle faste i fyrre dage inden påsken, at fasten skulle indledes med askeonsdag, at der ikke skulle fastes om søndagene samt at påskedag altid skulle falde på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgnet.

Det er derfor, at påsken hver år falder på helt forskellige datoer inden for perioden fra og med den 22. marts samt til og med den 25. april.

Fasten blev dermed indledningen til påskehøjtiden, da man skulle forsage alt mad og drikke for at rense sjælen samt legemet som en symbolsk handling i solidaritet med Jesus faste ude i ørken, da man mente, at man efter fastetiden er bedre beredt til at modtage den hellige lærdom.

Efter reformationen i 1500-tallet, hvor protestantismen brød med den katolske kirke, faldt den lange fastetid helt bort. Nogle fastede dog forsæt i påskedagene samt især på langfredag.

I dagens Danmark er mange af de gamle påsketraditioner til al held helt faldt bort for at give plads til flere nye som for eksempel påskefjersyn, påskekrimier, påskekrydsord og lignende former for ren tidsfordriv.

For kun nogle ganske få generationer siden var påsken den tid på foråret, hvor man, lige som man gjorde det om vinteren ved juletid, samlede hele familien fra både nært og fjernt for at "hygge" sig med det helt store veldækkede frokostbord, der blev skyllet ned med diverse alkoholiserede drikkevarer, men i dag bruger langt de fleste nok påsken til at nå at få gjort hovedrent i hjemmet, til at klargøre altankasserne eller haven til sommerens høst af blomster, frugt og grønt, til at indlede årets sæson i båden, campingvognen eller sommerhuset, til at skifte bilens vinterdæk ud med sommerdæk og så videre og så videre.

I dag betragter de fleste af os nok mest af alt påsken mere som et par tre langt mere end hårdt tiltrængte fridage, der forlængere en weekend, end som en hellig højtid.

Som bekendt består påsken af fem forskellige helligdage og jeg vil hver af disse fem dage bringe en lille kort gennemgang af, hvad hver af disse fem dage oprindeligt betød, lige som jeg i de nærmeste dage også vil bringe et lille indlæg om påskens forskellige symboler.

I dag er det lørdag den 24. marts 2018, hvilket vil sige, at det i dag er lige præcist tre hele måneder altså 91 dage siden, det var juleaften, og at der i dag er lige præcist tre hele måneder altså 92 dage til, det er Sankt Hans Dag.

Dermed er der i dag også “kun” ni hele måneder altså 275 dage til, det igen er juleaften, så det er vist ved at være på tide, at man så småt begynder at komme i gang med de allerførste af årets juleforberedelser.

… for til alt held gik det lige præcist sådant, som min elskede Skat og jeg håbede på samt som vi havde planlagt, så i går eftermiddags, da han kom hjem fra arbejdet med efterfølgende træning, tog vi hul på vores ti dage lange påskeferie, hvilket vil sige, at vi holder påskeferie fra og med i dag lørdag den 24. marts 2018 samt til og med mandag den 2. april 2018.

Jeg behøver nok næppe at skrive, at vi begge to glæder os til vores ti dage lange påskeferie, for det er langt mere end hårdt tiltrængt med nogle sammenhængende fridage, så vi kan få frigivet lidt tid, der kan bruges på nogle af de mange meget forskellige praktiske opgaver i vores hjem, vi desværre ikke lige kan finde hverken overskudet eller tiden til at klare i løbet af de travle hverdage.