Hanne plejede altid at sige: "Planlægning er simpelthen ikke den tid værd, man bruger på det, for det bliver alligevel aldrig nogensinde sådant, som man har planlagt" og i dag kan jeg så endnu en gang konstanter, at hun havde fuldstændigt ret …
… for vores plan var, at i dag skulle min Skat på arbejdet i de helt normale otte timer og jeg skulle besøge Poul, så jeg blandt andet kunne handle ind for ham samt pakke nogle flere flyttekasser for ham. Når min Skats arbejdsdag så var slut, skulle han og jeg mødes i Pouls nye lejlighed, hvor vi så skulle bruge resten af eftermiddagen på at stille møbler på plads samt putte det ind i dem, der blev taget ud af dem, før de blev flyttet. På hjemvejen skulle vi så hente en pakke hos Postbutikken i Algade samt handle ind hos Føtex i Roskilde Stationscenter, da butikken til og med i morgen har tilbud på klare plastik bokse, så man får tre for ens pris.
Virkeligheden er, at min Skat har haft ondt i maven med diarre samt feber siden i går aftes og at han derfor ikke fik ret meget søvn i nat samt at den smule søvn, han rent faktisk fik, var så elendig, at han var så træt samt dårlig i morges, at han var nødt til at bliver hjemme i sin seng og jeg har lige siden i morges "hygget" mig med småmigræne, så derfor blev vi endnu en gang nødt til at droppe alt det planlagte.