Dagsarkiv: tirsdag, 3. oktober 2017, 19:30

Aftens menu …


Hverdagen.

… burrito ( læs: majspandekager ) fyldt med godt krydret stegt hakket svinekød med maximalt 12% fedt, en fintsnittet grøn peberfrugt samt fintsnittede cherrytomater …

2017/10/03/1401.jpg

… det smager dejligt, det er sundt, det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human ( læs: lille ) opvask.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen endnu ikke er stået op, udendørstemperaturen er plus 10,3 grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, er vaskemaskinen i gang med dagens første maskinfuld, knogler min Skat på sit arbejde og jeg er ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til sidste samt indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg.

Tynd råhvid hæklet karklud


Håndarbejde.

Så har jeg lige fået hæklet de tre afsluttende rækker fastmasker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den tiende tynde råhvide karklud …

2017/10/03/0101.jpg

… til os selv, for det er ikke kun Poul, der gerne vil have små tynde kar- og vaskeklude, der er nemme at vride, det vil jeg nemlig også.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået 40 luftmasker op samt hæklet 25 rækker med stangmasker, og jeg har kun brugt tyve gram råhvidt Garn ( 100% bomuld ) fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.