Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 51. torsdag og dermed også den sjette samt fjerde sidste dag i vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er gået ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen og formiddagen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse praktiske opgaver, blandt andet nåede min Skat at løbe sin helt normale torsdagstur og jeg nåede at vaske samt stryge en maskinfuld altså 29 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer.

Da vi havde nydt vores frokost, hentede vi Poul, før vi kørte over til hans nye lejlighed, så han kunne se den samt fortælle os, hvor han vil have sine reoler med mere stående. Da vi skulle bruge nogle trælister, til at sætte bag på reolerne for at udligne afstanden imellem dem og væggen, kørte vi Poul hjem, før vi kørte til Silvan i Glostrup.

Da vi havde fået købt de ting, vi skulle bruge, var det allerede ved at blive mørkt og derfor ændrede vi dagens planer, så i stedet for at køre tilbage til Pouls nye lejlighed, kørte vi hjemad, det vil sige, på hjemvejen handlede vi ind hos Ikea, hvor vi blandt andet købte en skildpadde, samt Aldi på Søndre Ringvej.

Da vi kom hjem hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt ordne nogle få praktisk opgaver.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før vi satte os foran hver sin computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.