Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 1,4 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 2,0 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader, mere kan jeg nok ikke håbe på i slutningen af november måned.
Vinden har i løbet af den sidste times tid stilnet lidt af, så den nu blæser med tre meter i sekundet og himlen er helt stjerneklar, så i dag har vejrguderne måske tænkt sig at give os en kølig samt solrig efterårsdag.