Dagsarkiv: søndag, 6. november 2016, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 45. søndag samt dermed også den trettende weekend efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før min Skat og jeg så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Hele dagen er primært blevet brugt på at nå stort set alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag.

Dertil kommer, at vi har nået at tage afsked med stort set samtlige af de sidste af årets plantepusser ude på altanen og køre sækkene med plantedele samt rodberiget jord over til vores underunderboers kolonihave samt handle ind hos Lidl på Københavnsvej og Rema 1000 i Ro´s Have, min Skat blandt andet har nået at løbe 11,2 kilometer, putte vinterdæk på vores lille bil samt komme lidt videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse manglede blogindlæg, blive færdigt med det igangværende hæklet projekt, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså syv stykke tøj, hvilket blandt andet var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, putte papir, pap og dagrenovation i de relevante containere, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Derudover har vi også begge to fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

2016/11/06/0501.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg og fintrevet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Ugens syvende solnedgang …


Hverdagen.

… årets 311., efterårets 67. og november måneds sjette af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de meget gavmilde vejrguder sidste på formiddagen åbnede for himlens meget store sluser.

Dagens frokost …


Hverdagen.

2016/11/06/0301.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt graved filet, der er pyntet med lidt sennepsdressing samt friskklippet karse.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 4,3 grader, blæser vinden med seks meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tættet, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det lige nu støvregner, beder årets få resterende plantepusser ude på altanen om solskin samt varme, løber min Skat sin reduceret søndagstur, der er på 10,4 kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg igen i dag bare ikke havde fysik samt psykisk overskud til at løbe.

Så kom vinterdækkene på


Hverdagen.

Selv om det i hvert fald ifølge kalenderen stadigvæk er efterår og udendørstemperaturen til al held kun en enkelt gang har været lige omkring samt lidt under frysepunktet om natten, så har metrologerne hos Danmarks metrologiske Institut desværre lovet, at der vil komme sne i løbet af den kommende uges tid, så derfor gik min Skat i gang med at skifte bilens sommerdæk ud med vinterdæk, og i år blev den lille opgave så klaret femten dage tidligere, end den blev klaret sidste år.

Min Skat startede med at løsne møtrikkerne på bilens sommerdæk …

2016/11/06/0201.jpg

… hvorefter han fandt de fire vinterdæk frem fra deres sommerhi i vores garage samt anbringe dem ud fra det sted på bilen, de skulle sidde, hvorefter han anbragte dunkkraften det helt rigtige sted …

2016/11/06/0202.jpg

… så bilen kunne løftes, så han kunne tage sommerdækket af og sætte vinterdækket på samt spænde dets fire møtrikker …

2016/11/06/0203.jpg

… og dette skulle så bare lige gøres tre gange mere. Derefter tjekkede min Skat, om bilen have motorolie nok samt fyldt vintersprinklervæske på den, hvorefter han kørte over på tanken samt puttede luft i de fire vinterdæk og da han kom tilbage, efterspændte han hjulenes møtrikker og så var den opgave også vel overstået.

Så nu er vores lille bil blevet gjort klar til sne samt vinter og lige nu har vi en meget "forkælet" lille bil, der summer af velvære, stående i sin garagen.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen.

… årets 311., efterårets 67. og november måneds sjette af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et tæt trist gråt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Hvide hæklede grydelapper med røde hjerter


Håndarbejde.

Imens min elskede Skat nød sin skønhedssøvn, nåede jeg at hækle de afsluttede rækker hele vejen rundt om dette par hvide grydelapper med store røde hjerter …

2016/11/06/0101.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften samt tegnet diagrammet, de er hæklet efter, og jeg har brugt lidt under tre nøgler hvidt Julebomuldsgarn ( 100% bomuld ) fra Rema 1000, cirka et halvt nøgle rødt ( farvenummer 502006 ) id. 8/4 bomuldsgarn ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Dagens morgenmad …


Hverdagen.

2016/11/06/0001.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt graved filet, der er pyntet med lidt sennepsdressing samt friskklippet karse.