Dagsarkiv: torsdag, 17. november 2016, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 46. torsdag og dermed også den 74. hverdag efter vores 23 dage lange samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, da han kom hjem, startede han på sin helt normale torsdags løbetur, det endte dog med, at han kun nåede at løbe 9,2 kilometer, før han måtte opgive at gennemføre resten af de planlagte 13,2 kilometer, da han følte sig for dårlig til at løbe og da han kom hjem, gik han i seng.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse manglende blogindlæg, vaske og stryge tre maskinfulde altså 91 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

I formiddags talte jeg i mobiltelefon med en rigtigt sød person hos Herlev Kommunes Hjælpemiddelcentral og det endte med, at hun besøger Poul på mandag ved 13:00 tiden, så må vi se, hvad der kommer ud af det.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.

Aftens menu …


Hverdagen.

2016/11/17/0901.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( 300 gram hakket oksekød med maximalt 10% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt en fint snittet rød peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tæt, udendørstemperaturen er plus 5,5 grader og vinder blæser med fire meter i sekundet, sover min Skat og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen.

… årets 322., efterårets 78. og november måneds syttende af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de meget gavmilde vejrguder midt på eftermiddagen åbnede for himlens meget store sluser.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 7,5 grader, blæser vinden med fem meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det støvregner, løber min Skat sin meget reduceret torsdagstur, der er på 13,2 kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg igen i dag bare ikke havde fysik samt psykisk overskud til at løbe.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå helt skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 5,0 grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i mit lille område af Roskilde, hænger dagens allerførste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på både vingetørrestativet og det lille vingeløse tørrestativ ude på altanen, er vaskemaskinen i gang med dagens anden samt sidste maskinfuld, knogler min elskede Skat på sit arbejde, hjælper altid meget hjælpsomme Piv mig med at spise min chokolade …

2016/11/17/0701.jpg

… så jeg ikke bliver fed af den, og jeg er i gang med at udvælge samt pakke billederne af dagens allerførste solstråler og solopgang.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:25 …

2016/11/17/0601.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:24 …

2016/11/17/0501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.