Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 46. tirsdag og dermed også den 72. hverdag efter vores 23 dage lange samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag afspadserede min Skat 7:30 timer, da han skulle aflevere vores lille bil på dens faste værksted ved 7:30 tiden, da den i dag gennemgik sit årlige serviceeftersyn, da min Skat kom tilbage fra værkstedet, satte han sig foran sin computer.

Da min Skat havde nået at løbe sin helt normale tirsdag tur, der var på 10,4 kilometer samt spise frokost, gik vi hen til værkstedet, hvor vi hentede vores lille bil og på hjemvejen handlede vi ins hos Aldi på Søndre Ringvej. Da vi kom hjem, satte min Skat sig foran sin computer og jeg puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse manglende blogindlæg, talt i mobiltelefon med Evi i cirka halvanden times tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.