Årets 39. søndag samt dermed også den syvende weekend efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Morgenen og det meste af formiddagen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktikske opgaver. Da vi havde pakket min Skats lille rygsæk med net samt lidt proviant i både fast og flyende form, kørte vi hjemmefra, hvilket vil sige, at vi kørte ind til Frederiksberg, hvor vi ved Forum fandt en god parkeringsplads til vores lille bil, hvor den så kunne slappe af, imens vi brugte cirka fire og en halv timers tid på at solde i Accords midlertidige butik i Skindergade. Vi gik for øvrigt både til og fra Accord, så dermed fik vi begge to lidt frisk luft og motion.
På hjemvejen handlede vi ind hos Netto og Lidl på Københavnsvej samt Aldi på Søndre Ringvej og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer minus dem fra Accord helt rigtigt på plads.
Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme lidt videre med den ene af de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, blive færdigt med det igangværende hæklet projekt, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykke tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, skrive diverse manglede blogindlæg samt vande årets resterende plantepusser ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før vi fordelte dagens sold imellem Poul og os, hvorefter min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg starter op på det næste hæklet projekt.