Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 37. mandag og dermed også den 26. hverdag efter vores 23 dage lange samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag afspadserede min Skat tre timer, så vi kunne følges ad til Herlev, hvilket vil sige, at vi i morgens kørte hjemmefra ved 8:00 tiden, så min Skat kunne sætte mig af på parkeringspladsen bag Herlev Torv, derefter var han på arbejdet i 5:00 tiden, før han hentede mig på parkeringspladsen på Herlev Ringvej lige efter krydset ved Eventyrskvarteret, hvorfra vi så fulgte ad til FysioCenter Roskilde. Da min Skat havde klaret sin normale mandagstræning, og vi var kommet hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer og jeg puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

For mit vedkommen har det været en lidt atypisk mandag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 61 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, køre sammen med min Skat til Herlev bymidte, handle ind hos Fakta på Herlev Torv, besøge Poul samt tage med ham til kontrol på Herlev Sygehus Lungeafdeling.

Da vi var kommet tilbage til Poul, puttede jeg diverse former for lokalaviser og reklamer i den relevante container samt talte med hans bebyggelses varmemester og beboerkoordinatoren for den store igangværende renovering, før jeg handlede ind hos Wonderland på Herlev Hovedgade, hvor jeg foretog årets 71. ups, for mig selv og Herlev Apotek for Poul, da jeg kom tilbage til Poul, hjalp jeg ham med at putte alle varerne fra apoteket på plads samt ryddede op i hans fryse og køleskab, før jeg puttede dagrenovation i den relevante container, handle ind hos Rema 1000 på Bangs Torv samt bagefter hjalp Poul med at putte alle hans varer derfra helt rigtigt på plads, derefter puttede jeg glas i den relevante container, før jeg handlede ind hos Rema 1000 på Bangs Torv en gang mere, da jeg ikke kunne bære alt det, der skal købes der, den første gang jeg var der, hjalp Poul med at putte hans varer helt rigtigt på plads samt puttede dagrenovation i den relevante container, før jeg gik hen til parkeringspladsen på Herlev Ringvej, hvor jeg mødte min Skat.

Jeg kørte sammen med min Skat til FysioCenter Roskilde og imens han trænede, handlede jeg ind hos Lidl, Lop It og Netto, hvor jeg foretog årets 72. ups, på Københavnsvej, før jeg gik tilbage til vores lille bil samt anbragte alle de nyindkøbte varer i den, derefter gik jeg over til Shurgard, hvor jeg hentede nogle få småting, før jeg gik tilbage til vores lille bil og fik en cirka 30 minutter lang powernap i den, før min Skat var færdigt med sin mandagstræning og vi kunne køre hjem.

Da jeg havde putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt tjekket e-mail, vandende jeg årets resterende plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippede visne blade og blomster af dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt, der er ved at nærme sig sin afslutning.