Dagsarkiv: fredag, 30. december 2016, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 53. fredag og dermed også den syvende samt tredje sidste dag i vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er gået ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen og formiddagen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse praktiske opgaver, blandt andet nåede min Skat til sin helt normale fredagstræning og jeg nåede at vaske samt stryge en maskinfuld altså 10 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer samt vande alle potteplanterne på altanen, i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem.

Derefter kørte vi ind til Pouls nye lejlighed, hvor vi gik i gang med at finde ud af, at vi ikke havde de skruer, der skulle bruges til opgaven, så det endte med at vi gik en tur til Big, hvor vi handlede ind hos både Harald Nyborg samt Silvan, da vi kom tilbage til Pouls nye lejlighed, gik vi i gang med at stille hans reoler på plads i soveværelse, hvilket vil sige, at de blev boltet til væggen, samt begyndte at stille ting på plads i dem. Vi er dog ikke helt tilfredse med resultatet, da gulvet, reolerne står på, er meget skævt, så det ender nok med, at vi finder på en anden løsning, men det bliver så først i næste weekend.

På hjemvejen hentede vi nogle ting hos Shurgard og handlede ind hos Lidl på Københavnsvej samt Aldi på Søndre Ringvej og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt ordne nogle få praktisk opgaver.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før vi satte os foran hver sin computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

2016/12/30/1501.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt en fint snittet gul peberfrugt ), kogte grønne bønner og crispy majs, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Ugens femte solnedgang …


Hverdagen.

… årets 365. og andensidste samt både decembers måned og vinterens 30. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den lavthængende sol over Elverparken, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af den lavthængende sol over Elverparken klokken lige præcist 9:39 …

2016/12/30/1201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet fra Tornerosevej og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den lavthængende sol over Elverparken, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af den lavthængende sol over Elverparken klokken lige præcist 9:39 …

2016/12/30/1101.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet fra Tornerosevej og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens femte solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 9:00 …

2016/12/30/0901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens femte solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:59 …

2016/12/30/0801.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.