Dagsarkiv: torsdag, 15. december 2016, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 50. torsdag og dermed også den 94. hverdag efter vores 23 dage lange samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han 16,2 kilometer, bagefter tog han frokost, før han satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse manglende blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 72 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, rydder op i overskudet af gaver til min Skat samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

… blev til to meget forskellige retter, for min Skat fik en genudsendelse fra i går og i forgårs

2016/12/15/0801.jpg

… hot wok ala Peter ( læs: bacon, der er klippet i små stykker, svinekoteletter og skinkeschnitzler, der er skrået i tern, fint snitte hvidløg, fint snittet løg, gul og rød peberfrugt, der er skrået i tern, majs, ærter og flådede tomater ) samt kogte ris ( de ligger i bunden ), og dertil nogle skiver rugbrød samt masser af vand og jeg fik …

2016/12/15/0802.jpg

… kogte rosenkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, samt nogle skiver rugbrød.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen.

… årets 350. og syttende sidste samt både decembers måned og vinterens femtende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et tæt trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt natten, da det lige nu giver støvregn.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 1,8 grader, blæser vinden med fem meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, løber min Skat sin reduceret torsdagstur, der er på 16,2 kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg igen i dag bare ikke har fysik samt psykisk overskud til at løbe.

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen.

… så nu har jeg fået samlet alle de mange meget forskellige ting, der er købt på forskud til næste års pakkekalender til min Skat, i tre store stofnet …

2016/12/15/0601.jpg

… der er klar til at blive kørt ud til Shurgard, hvilket nok bliver gjort samtidigt med, vi henter glaskuglerne fra Tivoli, juletræsfoden samt lyskæderne.

Isdekorationer


Hverdagen.

Der findes simpelthen ingen absolut ingen, der på nogen som helst måde kan overgå eller bare komme på højde med Moder Naturs kreative evner, tag nu bare som et enkelt eksempel de flotte isblomster, hun her til formiddag har dekoreret indersiden af vores altans vinduer med …

2016/12/15/0501.jpg

… det kræver da en vis form for både fingerfærdighed, iderigdom, kreativitet samt silde at danne noget så utroligt smukt og fuldstændigt unikt.

Forsat tåget


Hverdagen.

Den meget tætte triste grå tåge over vores område af Roskilde både i retning mod Holbækmotorvejen …

2016/12/15/0401.jpg

… i retning mod Astersvej …

2016/12/15/0402.jpg

… samt i retning mod Stamvejen …

2016/12/15/0403.jpg

… set fra badeværelset åbne vindue, spærrer stadigvæk for den lavthængende sol.

Lille Nikon og jeg fotograferede dette indlægs tre billeder via det åbne vindue i badeværelset klokken lige præcist 9:05, da udendørstemperaturen var minus 0,9 grad og vinden blæste med kun en meter i sekundet her i vores område af Roskilde.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen.

… årets 350. og syttende sidste samt både decembers måned og vinterens femtende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag den tætte triste mørkegrå tåge, der lige nu ligger som en tung dyne over mit område af Roskilde.

Så er …


Hverdagen.

… vores altid meget effektive varmemester lige kørte ude af garagen med den helt store saltbøsse, hvilket vil sige, at han har monteret den med top fyldte saltspredere bagpå traktoren, hvorefter han begyndte morgens første køretur i vores bebyggelse, så alle dem, der skal sent ud af hoveddøren, ikke komme til at falde på de rimfrost glatte gangarealer.