Tredje stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Kvickly i Algade, hvor jeg lod mig friste til at købe et Mushroom Pixie Nisselandskab med syv forskellige dele …

… der var sat ned fra 149,95 kroner til 74,97 kroner, samt et lille snelandskab med et grantræ, et hus og en snemand …

… der var sat ned 29,95 kroner til 20,96 kroner.

På vej hjem fra Ro´s Torv kom jeg i går forbi en parcelgrund, hvor der i forhaven lå en masse afklippede troldegrene …

… og ved side af dem, var det opstillet dette skilt …

… jeg tillod mig at benytte mig af det søde tilbud og derfor ligger der nu nogle nye troldegrene …

… ude på vores altan, da jeg lige skal finde ud af, om de skal erstatte nogle af mine gamle troldegrene eller om de bare skal i en vase for sig selv, og jeg dag, når jeg kommer forbi den forhave, hvori jeg hentede dem, vil jeg putte denne lille hilsen …

… i ejerens postkasse, for lige at sige: "Tak" samt måske give lidt julehygge.
 
 
Bonusinformation …
Hilsen indeholder et rødt hæklet buttet hjerte.

… er min elskede Skat mødt på sit arbejde, han sendte mig en sms derfra klokken 9:38, efter han havde deltaget i fredags morgenmødet, og til al held så havde diverse offentlige transportmidler kørt efter deres køreplan.

… årets 344. og 23. sidste samt både decembers måned og vinterens niende af slagsen over Holbækmotorvejen …

… forsvandt bag et tæt trist gråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt resten af dagen.

… er min elskede Skat på vej til sit arbejde, for han gik hjemmefra ved 7:15 og hvis alt går efter diverse køreplaner, så er han på arbejdet ved cirka 8:55 tiden.

Dagens pakkekalendergave fra Heidi …

… der for øvrigt var udstyret med dette søde håndmalet træ nummerskilt …

… indeholdte en pose med seks røde buttede metal hjerter …

… hvoraf det ene kan ses her …

… der lige skal udstyres med en tynd rød silkesnor, før de kan komme til at hænge på samtlige af vores fremtidige juletræer.

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt kogt skinke.

Lige nu glæder jeg mig til, at jeg, lige så snart jeg har nydt min morgenmad og min morgenthe, kan åbne den ene af disse to små gaver …

… der er den niende gave i årets pakkekalender fra Heidi.
 
 
bonusinformation …
Den gave, jeg ikke må åbne, er årets niende pakkekalendergave til min Skat fra mig.

I går aftes, lige inden vi gik i seng, satte min Skat vores vækkeur eller rettere vores clockradio til at vække fem kvarters tid senere end normalt på en hverdag, for her til morgen kunne vi begge to sove længe, da min Skat skal fem kvarters tid senere end normalt ud af hoveddøren, fordi han skal deltage i årets julefrokost på sit arbejdet og han derfor skal med de offentlige transportmidler både til samt fra jobbet i dag.

De offentlige transportmidler skal jo lige komme i gang med at køre, før min Skat kan tage hjemmefra, og samtidigt med det, så benytter min Skat sig af, at de har flex-tid i det firma, han er ansat i. Så han skal bare være aktivt til stedet ved sit skrivebord i sit kontor i tidsrummet fra klokken 9:00 til klokken 14:00 hver af uges fem arbejdsdage og derude over må han lægge resten af uges arbejdstimer, som han vil, bare han altså husker at overholde, at han skal være på arbejdet i gennemsnit minimum 37 timer per uge.

Rent faktisk så har min Skat ikke lige frem specielt meget lyst til at spilde samt ødelægge det meste af denne fredags eftermiddag og aften på noget så totalt intetsigende samt fuldstændigt ligegyldigt som en julefrokost i arbejdsregi, men han har det princip, at han deltager cirka hvert andet år og at han undlader at deltage cirka hvert andet år samt at de år, hvor han deltager, er han en af de allerførste, der forlader selskabet, hvilket han vælger at gøre, før det bliver for vådt.

I år deltager min Skat så i årets julefrokost i arbejdsregi, fordi han i løbet af den sidste halvanden måneds tid har fået tre nye kollegaer.

Personligt har jeg det sådant med julefrokoster og alle andre former for beskæftigelsesterapi i arbejdsregi, at det er der meget godt, at der findes den form for tilbud til alle dem, der ikke er i stand til at finde ud af noget så simpelt som at beskæftige sig selv, men os, der så ikke lige har den mentale defekt, burde altså kunne blive fri for at spilde samt ødelægge vores i forvejen alt for sparsommelige fritid på den slagt totalt intetsigende og fuldstændigt ligegyldige pjat uden at skulle forklarer hvorfor, vi fravælger den slags. Jeg mener, alle dem, der deltager, skal jo ikke forklarer, hvorfor de gør det.

For både som medarbejder og kollega vil jeg altså ikke bedømmes ud fra, hvor god jeg er til at drikke mig fuld samt skabe mig tosset sammen med min chef og mine kollegaer, men derimod ud fra hvor effektiv og god jeg er til at løse samt passe mine daglige arbejdsopgaver, det er jo trods alt det, jeg er ansat til og som jeg får min latterlige lave løn for.

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Annas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Annas dag elle slet og ret Annadag, og den Anna, der er tale om, er Jomfru Marias mor, der naturligvis bliver højt æret i den katolske kirke og dermed også blev højt æret i de mange år, hvor Danmark var katolsk.

I det gamle danske bondesamfund huskede bønderne dog Sankt Annas dag af en helt anden samt meget mere jordnær årsag, for brygningen af det stærke juleøl skulle allerhest begynde på Annadagen.

Ifølge den gamle danske folkeovertro, så hvis det er tø på Anndag, giver det tø hele vinteren og det vil da slet ikke være dårligt, hvis vi virkelig får en hel vinter med næsten ingen frost samt sne, for den slags kan vi sangens undvære.