Dagsarkiv: fredag, 9. december 2016, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 50. fredag og dermed også den 90. hverdag efter vores 23 dage lange samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag har været en lidt atypisk fredag, for da min Skat skulle til julefrokost på arbejdet, afspadserede han tre timer i morgens, så han kunne sove lidt længere samt tage lidt senere hjemmefra. Der med endte, at min Skat arbejdede i fem timer, før han deltog i årets julefrokost i arbejdsregi og igen i år var han en af de første, der forlod selvskabet, så han kom hjem ved lidt over 20:00 tiden.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig fredag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, vaske og stryge to maskinfulde altså 46 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Arnold Busck og Flying Tiger Copenhagen, handle ind hos Kvickly i Algade, hvor jeg blandt andet købte et lille nisselandskab, Flying Tiger Copehagen, hvor jeg blandt andet købte et små par rappe ure, og Søstrene Grenes i Skomagergade, Føtex i Roskilde Stationscenter og Fakta på Køgevej, hvor jeg blandt andet købte en sulten krokodille, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle potteplanterne på altanen, i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Jeg havde nået at tale i mobiltelefon med Poul, før min Skat kom hjem og da han ikke var sulten, nøjes han med at tale med mig, imens jeg tilberedte samt nød min aftensmad, samt aflivede den medfølgende opvask, før vi satte os foran hver sin computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.

Aftens menu …


Hverdagen.

… blev en delvis genudsendelse fra i går

2016/12/09/1001.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( bacon, der er klippet i tern og hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt en fint snittet gul peberfrugt ), kogte babygulerødder og meget fine ærter, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.
 
 
Bonusinformation …
I år og for første gang nogensinde var min Skat så mæt efter årets julefrokost i arbejdsregi, at han ikke ønskede at få noget at spise, da han kom hjem efter den.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… nu hvor jeg endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er jeg igen så træt, at jeg hverken har fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget af alt det, jeg har lyst til at gøre.

Til gengæld kan jeg jo så glæde mig over, at jeg på nær skrivningen af årets julepost har nået alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, der som minimum skulle gøres i dag.
 
 
Bonusinformation …
Da min elskede Skat stadigvæk er på arbejdet, da han deltage i årets julefrokost i arbejdsregi, har han endnu ikke taget hul på denne uges weekend.

Ugens femte solnedgang …


Hverdagen.

… årets 344. og 23. sidste samt både decembers måned og vinterens niende af slagsen over Holbækmotorvejen …

2016/12/09/0901.jpg

… forsvandt bag et tæt trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Hvis det var helt rigtigt …


Hverdagen.

… og så har Du / I jo nok allerede for længst gættet eller regnet ud, at det er det så bare ikke, så er der masser af både huslige samt alle øvrige former for praktisk opgaver som for eksempel skrivning af årets julekort samt julemali, jeg bør bruge resten af denne fredags eftermiddag samt det meste af aften på, men da jeg jo altid har fået at vide, at jeg er en doven topegoist, så har jeg tænkt, at jeg i stedet for at være fornuftig samt dermed aflive et eller flere af mine alt for mange små samt store hængepartier eller skrive årets julepost, så vil jeg meget heller bruge tiden på at prøve på at genoplive min meget mildt skrevet forsømte blog.

Det er nemlig meget muligt, at det er en fast årlig tilbagevendende tradition at skrive samt sende julekort og julemail, men i år mangler jeg både det fysisk, psykisk samt tidsmæssigt overskud til at skrive årets julepost samtidigt med jeg egentlig slet ikke har lyst til at bruge den tid på løsningen af opgaven, det vil kræve for at får den overstået.

Dagens sold – Del 3


Hverdagen.

Syvende samt sidste stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Fakta på Køgevej, hvor jeg lod mig friste til at give denne udsultet plys krokodille …

2016/12/09/0701.jpg

… et nyt kærlig hjem, så længe den ikke forgriber sig på mine ænder eller skildpadder, hvilket kom til at koste mig 25,00 kroner.