Dagsarkiv: torsdag, 8. december 2016, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 49. torsdag og dermed også den 89. hverdag efter vores 23 dage lange samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han 15,2 kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse manglende blogindlæg, vaske og stryge to maskinfulde altså 81 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Kiwi Mini Pris i Dommervænget, Danmission, hvor jeg købte to klare glaskugler med fyld, Lidl, Lop It, hvor jeg blandt andet købte tolv små porcelæns pingviner, og Netto på Københavnsvej, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Flying Tiger Copenhagen, hvor jeg foretog årets 101. ups, og Føtex, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

2016/12/08/0701.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( bacon, der er klippet i tern og hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt en fint snittet gul peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen.

… årets 343. og 24. sidste samt både decembers måned og vinterens ottende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et tæt trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt natten, da det lige nu giver støvregn.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 9,9 grader, blæser vinden med seks meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, løber min Skat sin reduceret torsdagstur, der er på 15,2 kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg igen i dag bare ikke har fysik samt psykisk overskud til at løbe.

Årets 101. ups !


Hverdagen.

Sjette stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Flying Tiger CopenhagenRo´s Torv, hvor jeg lod mig friste til at købe en pakke …

2016/12/08/0501.jpg

… der indeholder tre forskellige stykker bomuldsstof med små hjerter, der måler 70,00 x 50,00 centimeter, samt kostede 30,00 kroner, hvilket vil sige en runde tier per stofstykke.

Dagens sold – Del 2


Hverdagen.

Femte stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Danmission på Københavnsvej, hvor jeg lod mig friste til at købe to helt ens glaskugler, hvoraf den ene kan ses her …

2016/12/08/0401.jpg

… der kostede en rund femmer per styk.

Dagens sold


Hverdagen.

Tredje stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Lop It på Københavnsvej, hvor jeg lod mig friste til at køb en pakker med tolv forskellige små porcelæns figurer med pingvinger …

2016/12/08/0301.jpg

… der kostede 25,00 kroner, hvilket vil sige, at hver figur kostede 2,08 kroner.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen.

… årets 343. og 24. sidste samt både decembers måned og vinterens ottende af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de meget gavmilde vejrguder endnu ikke har lukket for himlens meget store sluser.