Dagsarkiv: onsdag, 9. november 2016, 12:45

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… årets 314., efterårets 70. og november måneds niende af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de meget gavmilde vejrguder åbenbart lyttede til mig samt lod sneen blive til regn.

Kære Vejrguder


Hverdagen.

Vil I lige gøre jer den meget lille ulejlighed at se på den nærmeste kalender, for det er rent faktisk kun den 9. november 2016 i dag og dermed er det stadigvæk efterår og endnu ikke vinter. Så derfor behøver I altså ikke allerede nu at vise os, at I desværre ikke har glemt, hvordan I fremstiller sne.

Så hold venligt øjeblikkelig op med at sende det der modbydelige hvide våde stands ned til os !

En kold morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 0,5 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 0,8 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader, mere kan jeg nok ikke håbe på i starten af november måned.

Vinden er i løbet af den sidste times tid taget lid til, så den nu blæser med fem meter i sekundet og regnen vælter ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kold, trist samt våd efterårsdag.

Så er …


Hverdagen.

… vores altid meget effektive varmemester lige kørte ude af garagen med sneploven og den helt store saltbøsse, hvilket vil sige, at han har monteret sneploven foran ejendommens traktoren og den med top fyldte saltspredere bagpå den, hvorefter han begyndte morgens første køretur i vores bebyggelse.