Dagsarkiv: tirsdag, 13. september 2016, 7:21

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens anden solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:17 …

2016/09/13/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen.

… årets 257. samt både efterårets og september måneds trettende af slagsen over Astersvej klokken lige præcist 7:16 …

2016/09/13/0301.jpg

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.

Hvid hæklet vaskeklud


Hverdagen.

Så har jeg lige nået at hækle den afsluttende kant hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på det denne hvide vaskeklud …

2016/09/13/0201.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen, lige som det også er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt tre kvart nøgle hvidt ( farvenummer 01 ) Timeless Cotton ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

En lille meget utålmodig størrelse


Hverdagen, Ænder.

Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fundere som min dagbog, fotoalbum samt huskeblog, og det fremmede jo ikke lige frem muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.

Jeg har sat mig for, at jeg skal væres lidt mere ajour med at skrive i hvert fald de helt små hverdagsindlæg og den slags indlæg er der sørme også frygtelige mange af, for bare fra sidste år mangler jeg lidt over 500 af dem og fra indeværende år lidt under 500 af dem på min egen blog, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder to år og tre måneder i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014.

Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller skrevet på en anden måde … Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper, når han kan holde øje med tastaturet, kan han ikke se, hvad der sker på skærmen, når han kan se, hvad der sker på skærmen …

2016/09/13/0101.jpg

… kan han ikke nå tastaturet og musen vil slet ikke det samme som han vil, for den køre bare rundt med ham, ganske som den har lyst til, så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham.

For det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille bitte and i en mega monster stor verden.

En dejlig lun morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 16,9 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 17,1 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er stjerneklar, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en endnu lun samt smuk sensommerdag.