Dagsarkiv: lørdag, 3. september 2016, 10:30

Vores væddeløbere – Del 9


Hverdagen.

I dag glæder den største af vores tre væddeløbere os med sin syttende samt attende fine hvide blomst …

2016/09/03/0601.jpg

… og da plantens "antenne" stadigvæk har en hel del små fine hvide knopper, ser det ud til, at der i den nærmeste fremtid kommer flere af slagsen.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 16,7 grader og vinden blæser med syv meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, hænger dagens første samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, sidder min elskede Skat foran sin computer, hjælper altid meget hjælpsomme Piv mig med at spise min chokolade …

2016/09/03/0501.jpg

… så jeg ikke bliver fed af den, og jeg er ved at udvælge samt pakke billederne til indeværende uges mange manglende indlæg.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens sjette solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:12 …

2016/09/03/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens sjette solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:12 …

2016/09/03/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen.

… årets 247. samt både efterårets og september måneds tredje af slagsen over Astersvej klokken lige præcist 7:12 …

2016/09/03/0201.jpg

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.

De fartglade skildpadder …


Hverdagen.

… altså vores regnskovsskildpadde og alle dens plyssede artsfæller i form af den aalborgensiske havskildpadde, den bredskjoldet havskildpadde, den greven havskildpadde, den hjertelige skildpadde, den lille meget storsmilende havskildpadde, den limegrønne havskildpadde, havskildpadden med unge, den overtrætte havskildpadde, den helt udkørte havskildpadde, alligatorskildpadden, leopardskildpadden, den lille skildpadde, den meget unge skildpadde, skildpadden med store glitrende øjne, den sovende skildpadde og Zippy samt senior og junior har allerede samlet sig foran vores fjernsyn …

2016/09/03/0001.jpg

… for de har hørt, at der er bilræs i form af Formel 1 i det både i dag og i morgen.
 
 
Bonusinformation …
De seks ny plyssede skildpadder, altså dem jeg kom til at købe i løbet af de femten dage af vores sytten dage lange og dog alt for korte forsommerferie, hvor et lejet sommerhus i Egsmark Strand på Djursland var vores faste base, er ikke med foran fjersynet, hvilket de også er meget utilfredse med, men de er altså stadigvæk i karantæne, da jeg desværre endnu ikke har nået at tage mig sammen til at skrive dem samt den kuglerund skildpadde, mini skildpadden, den negative skildpadde og Zippy Mega, ind i mit regneark med årets nye skildpadder.