Dagsarkiv: fredag, 25. marts 2016, 7:30

Ugens femte solopgang …


Hverdagen.

… årets 85. samt både forårets og marts måneds 25. af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen, da det lige nu støvregner.

Langfredag


Hverdagen.

For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det syvende lille udklip fra og i dag handler det om langfredag.

Det var om fredagen, Jesus blev korsfæstet, og det var en meget anstrengende, hård samt lang dag for ham. Det er derfor, at denne fredag hedder langfredag. Dagen blev derfor i gamle dage betragtet som årets allermest strengeste fastedag og den var for øvrigt også den næstsidste dag i fasten.

I det gamle danske bondesamfund måtte man ikke fremstille noget med sine hænder langfredag, for hvis man for eksempel tillod sig at brodere, hækle, karte, kniple, spinde, strikke eller sy langfredag, så var det helt sikkert samt vist, at man ville få bulne fingre.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så hvis det drypper fra træerne langfredags morgen, kan bonden roligt give rigeligt foder til sine dyr, men hvis det derimod ikke dryppe fra træerne langfredags morgen, så skal bonden spare på dyrenes folder, for så bliver det meget småt med det inden sommeren kommer.

Man plejede også at sige: "At regn langfredag spår et koldt forår samt en dårlig rughøst" og "langfredags mørke med tåge, da må vi hjertelig vor Gud anråbe, men bliver den klar, da får vi et godt samt frugtbart år".

Langfredag er officiel dansk flagdag dog på halv stang på grund af alt det sørgelige, der skete for Jesus denne dag og den er for øvrigt høj helligdag i både Danmark, Norge samt Sverige.

Vor Frue Dag – Marias Bebudelses dag


Hverdagen.

For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue dag, der også hedder Marias bebudelse dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I løbet af et kalenderår har vi ikke mindre end syv dag, der er en form for festdag til ære for Jomfru Maria. Den første af dem falder sammen med Kyndelmisse og den anden af dem falder i dag, der er Vor Fru dag – Marias bebudelse dag.

I dag den 25. marts er der cirka ni måneder til juleaften og derfor er det i dag årsdagen for, at Jomfru Maria fik besøg af ærkeenglen Gabriel, der fortalte hende, at hun skulle føde verdens frelser.

Vor Fru dag – Marias bebudelse dag er ikke længere en officiel helligdag i Danmark. For i år 1770 bestemte Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensee, at Vor Fru dag – Marias bebudelse dag sammen med ti andre helligdage skulle afskaffes ved den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770.

I det gamle danske bondesamfund påstod bønderne: "At Vor Fru dag – Marias bebudelse dag bærer tranen lys til senge", hvilket betyder, at ved årets anden hyldestdag til ære for Jomfru Maria var den lyse del af døgnet nu nået at blive så lang, at man ikke længere behøvede at tænde lys om aften. For den gang var det sådant, at man i slutningen af marts måned blot gik i seng, når der ikke længere var dagslys nok til, at man kunne se at udføre dagens mange praktisk gøremål uden bruge af tændte lys. Det vil sige, at man gik i seng ved cirka 19:30 tiden, men de stod jo også nogenlunde tidligt op den gang, for de stod op, når dagen begyndte at gry, hvilket vil sige ved cirka 5:30 tiden.

I det gamle danske bondesamfund håbede bønderne på, at det blev tøvejr på Vor Fru dag – Marias bebudelse dag, for som de sagde: "Vor Frue dags tø giver hundrede læs hø". Til gengæld mente man, at hvis det fryser natten efter Vor Fru dag – Marias bebudelse dag, så vil det fryse de kommende 24 nætter.

I det gamle danske bondesamfund sørgede bønderne for på Vor Fru dag – Marias bebudelse dag at kikke ned i vibernes reder, for var der denne dag tre æg i hver rede, så ville det indeværende år blive et rigtigt godt vækstår for alle former for afgrøder.

Ifølge den gamle danske folkeovertro, så vender de første svaler tilbage til overfladen på Vor Fru dag – Marias bebudelse dag, for den gang troede man, at svalerne havde gemt sig på bunden af kær og moser hele vinterne. Da ingen end ikke i deres allervildeste fantasi kunne forestille sig, at svalerne om efteråret var trukket til den allersydligste del af Afrika, hvor det er sommer, når det er vinter i Danmark.

Så er vi sørme …


Hverdagen.

… allerede nået til år 2016s 85. dag samt trettende fredag, der også er årets langfredag, så derfor har min Skat og jeg allerede taget hul på årets trettende weekend, der også er den resterende del af vores ti dage lange påskeferie.