Årets tolvte tirsdag og dermed også den fjerde dag samt den syvendesidste dag i vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Morgenen og første halvdel af formiddagen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse helt almindelige praktiske huslige opgaver, derefter løb vi først mine 1.800 meter, hvorefter min Skat løb 9,4 kilometer og jeg løb 300 meter, før vi tog frokost.
Dertil kommer, at vi i dag er gået i gang med indsættelsen af de realiserede tal i vores budget for forrige år, min Skat har blandt andet nået at komme lidt videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, putte dagrenovation og papir i de relevante containere samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.