Dagsarkiv: søndag, 20. marts 2016, 13:30

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 4,5 grader, blæser vinden med tre meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, løber min Skat sin reduceret søndagstur, der er på 10,4 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2016/03/20/0201.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 1.600 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selvskab, hvilket var både den tyvende løbetur efter min otte uger lange højst ufrivillige løbepause samt årets tyvende af slagsen.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen.

… årets 80. samt både forårets og marts måneds tyvende af slagsen over Astersvej …

2016/03/20/0101.jpg

… forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Tillykke Rappe


Hverdagen, Ænder.

I går havde jeg fødselsdag og i dag fylder Rappe så seks år. For i dag er det lige præcist seks hele år siden, jeg byggede en and og selv om jeg nu har været dens mor i seks hele års tid, så har jeg altså stadigvæk endnu ikke fundet ud af, om det er en and eller en andrik, jeg har fået, hvilket også er årsagen til, jeg endnu ikke er begyndt at fremstille en lille garderobe til den, for en andrik vil vel helst ikke iklædes kjoler samt nederdele og en and vil vel helst ikke iklædes bukser og i hvert fald slet ikke hvis hun er en rigtigt and. Så indtil videre må Rappe pænt nøjes med sin hajhue, sin nissehus samt sit hyggetæppe.

Palmesøndag


Hverdagen.

For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den meget lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det andet lille udklip fra og i dag handler det selvfølgeligt om Palmesøndag

Det er palmesøndag, der indleder hele påsken. I Evangeliet fortælles om Jesus indtog i Jerusalem, hvor han blev modtaget med både glædesråb og viften med palmegrene og der blev lagt afbrækkede palmegrene på jorden foran hans fødder, så han kunne gå på disse palmeblade samt palmegrene og ikke på jorden. Det er derfor, at den første søndag i påsken hedder Palmesøndag.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis det regner på Palmesøndag, varsler det en dårlig høst, hvorimod hvis det er klart vejr med solskin på Palmesøndag, så varsler det et frugtbart år.

Forårsjævndøgn


Hverdagen.

For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Forårsjævndøgn, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de helt aktuelle oplysninger, man finder i det.

🙂

I dag, hvor det er forårsjævndøgn, går vi ind i sommerhalvåret, idet at det er i indeværende døgn, at dag og nat på hele Jorden er lige lange nemlig tolv timer hver.

Normalt definerer man sommerhalvåret her på den nordlige halvkugle, det vil sige, den halvdel af Jordkloden, der ligger nord for Ækvator, som værende perioden fra forårsjævndøgn, der altid falder enten den 20. eller 21. marts, til efterårsjævndøgn, der altid falder enten den 22. eller 23. september.

Helt præcist var det i morges klokken 5:30 efter dansk tid, at Solen passer Ækvator og dermed begyndte sommerhalvåret endeligt lang om længe. Så skal vejrguderne bare lige finde ud af at hæve udendørstemperaturen betydeligt, for lige nu er udendørstemperaturen kun plus 0,4 grader her i mit område af Roskilde.

Jordens akse hælder 23,5 grader i forhold til det normale plan, hvormed bevægelsen rundt om Solen foregår. Dette betyder, at Solen faktisk kun står op omkring en nord-syd-gående linie to gange om året, nemlig henholdsvis ved forårs- og efterårsjævndøgn.

I sommerhalvåret står Solen op langs en sydøst-nordvest-gående linie og i vinterhalvåret står Solen op langs med en sydvest-nordøst-gående linie. Hvis man giver sig til at tælle dagene mellem de to jævndøgns datoer, vil man finde ud af, at sommerhalvåret er rundt regnet cirka en uge længere end vinterhalvåret, og at et halvår defineret på denne måde altså ikke helt præcis er et halvt år langt.

Dette hænger sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkulær, men derimod elliptisk, samt at sommeren på den nordlige halvkugle – det vil sige i den periode, hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen – for øjeblikket falder i den del af banen, hvor Jorden kommer længst væk fra Solen.

Det, at forbindelseslinien imellem Solen og Jorden overstryger lige store arealer i lige lange tidsrum, gør at den del af ellipsens areal, der svarer til sommerhalvår på den nordlige halvkugle, er større end den del af ellipsens areal, der svarer til vinterhalvår på den nordlige halvkugle. Det vil så sige, at sommeren altså er længere end vinteren.

Egentligt er det jo ganske herligt, at vinteren er cirka en hel uge kortere end sommeren, men det er der også lidt synd for dem, der bor på den sydlige halvkugle, hvor forholdet jo er omvendt.

Man kan så trøste sig med, at denne uretfærdighed ganske langsomt vil blive udlignet med tiden. Fordi Jordaksen ganske langsomt drejer rundt i en kegle, og det betyder, at om cirka 9.000 år vil den nordlige jordakse pege væk fra Solen. På dette tidspunkt vil vinter- og sommerhalvåret være lige lange på både den nordlige og den sydlige halvdel af Jordkloden. Hvorefter det vil begynder at blive omvendt, det vil altså sige, at den nordlige halvkugle vil begynde at få længere vinterhalvår og den sydlige halvkugle vil begynde at få længere sommerhalvår.

Morgensang


Hverdagen.

Lige nu nyder jeg, at jeg igen får lov til at høre en glad lille solsort, der sidder på tagryggen på skuret med diverse containerne foran vores blok, imens han øver sig i at slå de allermest finurlige triller, hvilket han for øvrigt har gjort siden klokken lidt i fem i morges og jeg synes, at det simpelthen bare er noget så hyggeligt, at jeg får lov til at lægge øre til hans store anstrengelser.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme endelige langt om længe nået til årets Formel 1 sæsons begyndelse, så siden klokken 4:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok starter årets allerførst Formel 1 løb, der køres på Albert Park i Melbourne i Australien, først klokken 6:00, men ingen af dem vil jo gå glib af op- og nedtakten til det.