Dagsarkiv: lørdag, 19. marts 2016, 6:45

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme endelige langt om længe nået til årets Formel 1 sæsons begyndelse, så siden klokken 6:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til årets allerførste Formel 1 løb, der køres på Albert Park i Melbourne i Australien i morgen.

Morgens høst …


Hverdagen, Ænder.

… ser sådant ud …

2016/03/19/0201.jpg

… og nu hvor jeg har nået at spise min morgenmad, drikke min morgenthe, læse de to fødselsdagskort samt pakke de elve dejlige fødselsdagsgaver helt ud og det var nogle virkelige flotte, skønne samt meget spændende ting, de indeholdt, mangler jeg kun at rydde op samt sortere i alt det her …

2016/03/19/0202.jpg

… for det skal ikke bare lige smides ud, da jeg er så miljøbevist eller nærig – kald det hvad du vil – at jeg klipper de reelle stykker gavepapir fra de stykker gavepapir, gaverne har været pakket ind i, og så bruger jeg dem til indpakningen af nogle af de helt små af de gaver, vi selv skal give væk.

Dertil kommer, at papemballagen skal i containeren til pap, så rent faktisk er det jo stort set kun de kulørte gavebånd, der skal smides ud, og de skal i containeren til dagrenovationen, da de tilhører kategorien "småt og brændbart".

🙂

Tak til min elskede Skat, familien i Fakse, familien i Jyderup samt Poul for alle de dejlige gaver og kort, jeg blev glad for samt kan bruge det hele.

Dagens morgenmad …


Hverdagen.

… blev tunet, så derfor bestod den af …

2016/03/19/0101.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, tun i tomat samt friskklippet purløg.

Påsken før og nu


Hverdagen.

For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det første lille udklip fra …

Nogen mener, at festlighederne i forbindelse med påsken er et levn fra en meget gammel hedensk forårsfest, men i dag kender vi jo nok bedst påsken som en kristen forårshøjtid til minde om Jesus død og efterfølgende genopstandelse.

I år 325 blev det i Nikæa besluttet, at kristne skulle faste i fyrre dage inden påsken, at fasten skulle indledes med askeonsdag, at der ikke skulle fastes om søndagene samt at påskedag altid skulle falde på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgnet.

Det er derfor, at påsken hver år falder på helt forskellige datoer inden for perioden fra og med den 22. marts samt til og med den 25. april.

Fasten blev dermed indledningen til påskehøjtiden, da man skulle forsage alt mad og drikke for at rense sjælen og legemet som en symbolsk handling i solidaritet med Jesus faste ude i ørken, da man mente, at man efter fastetiden er bedre beredt til at modtage den hellige lærdom.

Efter reformationen i 1500-tallet, hvor protestantismen brød med den katolske kirke, faldt den lange fastetid helt bort. Nogle fastede dog forsæt i påskedagene samt især på langfredag.

I dagens Danmark er mange af de gamle påsketraditioner til al held helt faldt bort for at give plads til flere nye som for eksempel … påskefjersyn, påskekrimier, påskekrydsord og lignende former for ren tidsfordriv.

For kun nogle ganske få generationer siden var påsken den tid på foråret, hvor man, lige som man gjorde det om vinteren ved juletid, samlede hele familien fra både nær og fjernt for at "hygge" sig med det helt store veldækkede frokostbord, der blev skyllet ned med diverse drikkevarer, men i dag bruger langt de fleste nok påsken til at nå at få gjort hovedrent i hjemmet, til at klargøre altankasserne eller haven til sommerens høst af blomster, frugt og grønt, til at indlede årets sæson i båden, campingvognen eller sommerhuset, til at skifte bilens vinterdæk ud med sommerdæk og så videre og så videre.

I dag betragter de fleste af os nok mest af alt påsken mere som et par tre mere end "hårdt tiltrængte" fridage, der forlængere en weekend, end som en hellig højtid.

Som bekendt består påsken af fem forskellige helligdage og jeg vil hver af disse fem dage bringe en lille kort gennemgang af, hvad hver af disse fem dage oprindeligt betød, lige som jeg i de nærmeste dage vil bringe et lille indlæg om påskens forskellige symboler.

Den 19. marts 2016


Hverdagen.

Min elskede Skat plejer at påstå: "At når man har fødselsdag, så skal man have gaver !", så måske er det derfor, vores spisebord så sådant ud …

2016/03/19/0001.jpg

… da jeg stod op i morges. Der er ikke mindre end to spændende kort samt elve mindst lige så flotte og spændende pakker, der lige nu venter på, jeg kommer i gang med at åbne dem, men allerførst vil jeg altså have noget morgenmad, for ingen opgave er så graverede, at man skal påbegynde løsningen af den på tom mave og slet ikke når man stort set er sultedøden nær.

De fartglade skildpadder …


Hverdagen, Skildpadder.

… altså vores regnskovsskildpadde og alle dens plyssede artsfæller i form af den aalborgensiske havskildpadde, den bredskjoldet havskildpadde, den greven havskildpadde, den hjertelige skildpadde, den lille meget storsmilende havskildpadde, den limegrønne havskildpadde, havskildpadden med unge, den overtrætte havskildpadde, den helt udkørte havskildpadde, alligatorskildpadden, leopardskildpadden, den lille skildpadde, den meget unge skildpadde, skildpadden med store glitrende øjne, den sovende skildpadde og Zippy samt senior og junior har allerede samlet sig foran vores fjernsyn, for de har hørt, at der er bilræs i form af Formel 1 i det både i dag og i morgen.

Nedtællingen er slut …


Hverdagen.

… for til al held gik alt lige præcist sådant, som min elskede Skat og jeg håbede på samt som vi havde planlagt, så i går, da han kom hjem fra arbejdet med efterfølgende træning, tog vi hul på vores ti dage lange påskeferie, hvilket vil sige, at vi holder påskeferie fra og med i dag lørdag den 19. marts 2016 samt til og med mandag den 28. marts 2016.

Så er der efterhånden også gået ikke mindre end elve hele uger, siden vi afsluttede vores tolv dage lange skønne kombineret jule- og nytårsferie, så det er vel også ved at være langt mere end yderst tiltrængt med næsten halvanden uges ferie ?

Jeg behøver nok næppe at skrive, at vi begge to glæder os til vores ti dage lange påskeferie, for det er langt mere end hårdt tiltrængt med nogle sammenhængende fridage, så vi kan få frigivet lidt tid, der kan bruges på nogle af de mange meget forskellige praktiske opgaver i vores hjem, vi desværre ikke lige kan finde hverken overskudet eller tiden til at klare i løbet af de travle hverdage.