Dagsarkiv: fredag, 18. marts 2016, 5:45

Endnu en kølig morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område at Roskilde plus 2,8 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået af falde til plus 2,6 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere.

Til gengæld blæser vinden forsat med fire meter i sekundet og et tæt gråt skydække er ved at lægge sig over vores område af Roskilde, så vejguderne har altså tænkt sig at give os endnu en kold, mørk samt trist vinterdag også selv om foråret jo i hvert fald ifølge kalenderen startede for sytten døgns tid siden.

Nedtællingen er næsten slut …


Hverdagen.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min elskede Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så i eftermiddag, når han kommer hjem fra arbejdet med efterfølgende træning, tager vi hul på vores ti dage lange påskeferie, hvilket vil sige, at vi holder påskeferie fra og med i morgen lørdag den 19. marts 2016 samt til og med mandag den 28. marts 2016.

Så er der efterhånden også gået ikke mindre end elve hele uger, siden vi afsluttede vores tolv dage lange skønne kombineret jule- og nytårsferie, så det er vel også ved at være langt mere end yderst tiltrængt med næsten halvanden uges ferie ?

Jeg behøver nok næppe at skrive, at vi begge to glæder os til vores ti dage lange påskeferie, for det er langt mere end hårdt tiltrængt med nogle sammenhængende fridage, så vi kan få frigivet lidt tid, der kan bruges på nogle af de mange meget forskellige praktiske opgaver i vores hjem, vi desværre ikke lige kan finde hverken overskudet eller tiden til at klare i løbet af de travle hverdage.

Så er vi sørme …


Hverdagen.

… allerede nået til år 2016s 78. dag, 54. arbejdsdag samt tolvte fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets tolvte weekend samt årets ti dage lange påskeferie.