Årets tiende søndag samt dermed også den niende weekend efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Hele dagen er primært blevet brugt på at nå stort set alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag.

Dertil kommer, at vi har fået gjort hovedrent i soveværelset, min Skat har blandt andet nået at komme lidt videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver samt støvsuge hele lejligheden og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykke tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, stegte okseruller samt nogle skriver rugbrød.

… årets 66. samt både forårets og marts måneds sjette af slagsen over Astersvej druknede, da vejrguderne stadigvæk ikke har fundet ud af at lukke for himlens meget store sluser.

… forsat og desværre er det stadigvæk med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er lige omkring frysepunktet, bliver liggende.

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget skinke.

… holder min elskede Skat og jeg en lille velfortjent pause, for de sidste to og en halv times tid har vi brugt på at gøre hovedrent i vores soveværelset, dermed er alt fra loftet samt nedad til og med gulvet blevet støvsuget samt tørret af. Det eneste, vi ikke nåede, var at pudse vinduet, men det kan ikke betale sig at gøre det på et tidspunk, hvor det sner.

Det pyntede gevaldigt og især fordi vi også lige fik puttet lidt mere på plads på blandt andet de to hylder over sengen samt de seks vind og skæve hylder bag døren.

… vælter sneen ned, er vaskemaskinen i gang med dagens første samt eneste maskinfuld, sidder min elskede Skat foran sin computer, hjælper altid meget hjælpsomme Piv mig med at spise min chokolade …

… så jeg ikke bliver fed af den, og jeg er i gang med at udvælge samt pakke billederne til diverse manglede blogindlæg fra indeværende uge, så jeg kan komme i gang med at skrive dem.

… og desværre er det med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er lige omkring frysepunktet, ser ud til at blive liggende.

Så nåede vi endelige langt om længe til den noget så frygtelige efterlyste weekends anden dag altså søndag og selv om vi begge to tog med ro det meste af i går, så er vi forsat så energiforladte samt fuldstændige totalt falde efter en meget anstrengende arbejdsuge, at ingen af os har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gå i gang med bare en lille bitte af alle de mange meget forskellige praktisk opgave, vi meget gerne skal nå i løbet af denne weekend.

Dertil kommer, at min elskede Skat stadigvæk hoster mere eller mindre konstant, hvilket gør, at vi er ikke sover specielts godt om natten, da vores søvn bliver afbrudt, hver gang han hoster, samt at han forsat er øm i både maven og ryggen på grund af belastningen af muskulaturen i forbindelse med hosteriet, og for at gøre det hele en lille bitte smule mere spændende, så hygger jeg mig igen i dag med småmigræne.

… årets 66. samt både forårets og marts måneds sjette af slagsen over Astersvej druknede, da vejrguderne endnu ikke har fundet ud af at lukke for himlens meget store sluser.