Årets tiende lørdag samt dermed også den syttende fridag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Hele dagen er stort set blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktikske opgaver, for da min Skat stadigvæk er sløj og jeg igen i dag hygger mig med småmigræne, blev vi enige om, at denne lørdag primært skulle bruges på næsten kun det, vi havde allermest løst til at foretage os, så min Skat har det meste af dagen siddet foran sin computer og jeg har sovet det meste af eftermiddagen.

Dertil kommer, at vi nået at besøge plademessen på højtalerfabrikken, handle ind hos Fakta i Østervangs Centret, løbe samt pakke lidt mere af julepynten væk, min Skat har blandet andet nået at komme lidt videre med den ene af de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 18 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… stegt bacon, spejlæg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Samtidigt med at min Skat nåede at pakke den lysende isbjørn, den lysende nisse, det lysende rensdyret og den lysende snemand ned i hver sin æske, nåede jeg at pakke resten af den del af vores julepynt, der normalt står hos Shurgard, når det ikke er fremme, ned i en af de helt store papkasser fra posthuset …

… så nu er den også klar til at blive kørt til Shurgard, hvilket vi så nok første at gøre en gang i løbet af næste weekend.

… årets 65. samt både forårets og marts måneds femte af slagsen over Køgevej druknede, da vejrguderne midt på eftermiddagen valgte at åbne for himlens meget store sluser og de endnu ikke har fundet ud af at lukke for dem.

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget hellefisk, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 3,8 grader, blæser vinden med ni meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, sidder min Skat foran sin computer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 1.200 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selvskab, hvilket var både den fjortende løbetur efter min otte uger lange højst ufrivillige løbepause samt årets fjortende af slagsen.

Så har min Skat lige taget den lyskæde, vi kalder for stjernehimlen, ned samt anbragt den på vores stuegulv, og jeg har lige anbragt de fire lysende figurer …

… der de sidste tre måneders tid har stået på altanens lange hylde, på vores spisebord, så alle fem dele kan komme op i temperatur, så vi kan komme til at pakke dem ned.

Dermed er der ikke længere lysende hygge på altanen, hvilket vi nok vil komme til at savne om de mange kommende aftner, for uden den er vores altan så mørk samt trist om aften.

Så nåede vi endelige langt om længe til den noget så frygtelige efterlyste lørdag samt dermed også til denne uges weekend og så er vi begge to igen så energiforladte samt fuldstændige totalt falde efter en meget anstrengende arbejdsuge, at ingen af os har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gå i gang med bare en lille bitte af alle de mange meget forskellige praktisk opgave, vi meget gerne skal nå i løbet af denne weekend.

Dertil kommer, at min elskede Skat stadigvæk hoster mere eller mindre konstant, hvilket gør, at vi er ikke sover specielts godt om natten, da vores søvn bliver afbrudt, hver gang han hoster, samt at han er øm i både maven og ryggen på grund af belastningen af muskulaturen i forbindelse med hosteriet, og for at gøre det hele en lille bitte smule mere spændende, så hygger jeg mig igen i dag med småmigræne.

… årets 65. samt både forårets og marts måneds femte af slagsen over Køgevej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen.