Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Så er den femte dag i vores seksten sammenhængende dage lange skønne sommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er gået ned, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to går i seng.

Morgen blev brugt på en god kombination af hygge samt aflivning af diverse små praktiske opgave og derefter klarede min Skat opmuringen af toppen af lysningen rundt om vinduet samt en sætningsrevne, der gik fra gulvet til loftet i soveværelse, imens jeg handlede ind hos Søstrene Grene, hvor jeg kom til at købe tre kulørte gummi badeænder, og Gine Tricot i Skomagergade, Føtex, hvor jeg kom til at købe to bøger og en gul gummi isterningsform, i Roskilde Stations Center samt Fakta på Køgevej.

Da jeg kom hjem, puttede jeg alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før vi begge to spiste frokost og bagefter hjalpes vi ad med at gøre rent samt rydde op soveværelset.

Dertil kommer, at min Skat har nået at eftermure de fræsede riller i væggene i soveværelset og jeg har nået at vaske samt stryge en maskinfuld altså 15 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse klapkasser og skuffer, putte pap, papir og skraldespanden i de relevante containere, vande plantepusserne på altanen samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi den medfølgende opvask.

Vi gik hjemmefra ved 18:30 tiden, så vi kunne nå at deltage i aftens byvandring, der var årets fjerde af slagsen, og på hjemvejen smuttede vi rundt om Fakta på Køgevej, hvor vi købte et par is, der blev nydt på resten af hjemturen. Da vi kom hjem, satte min Skat sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer og bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.