Den syvende af et kalenderårs tolv måneder er juli, der også er den fjerde af et kalenderårs måneder, der har 31 dage samt den midterste af de tre sommermåneder og hvis vejrguderne er med os, så skulle måneden gerne byder på masser af dejlige lune dage med solskin.
Juli måned er opkaldt efter den romerske kejser Julius Cæsar, der blev født den 13. juli år 100 før vores tidsregning samt døde den 15. mart år 44 efter vores tidsregning.
Før juli måned blev opkaldt efter kejser Julius Cæsar, kaldte romerne den for quintilis, der betyder den femte, hvilket skyldes, at i det gamle Rom var juli måned årets femte måned, men allerede i år 153 før vores tidsregning, da romerne gjorde januar til årets allerførste måned, blev juli måned, der jo indtil da havde været årets femte måned, gjort til årets syvende af slagsen.
To år før Julius Cæsars død altså i år 42 efter vores tidsregning, indfødte man i det gamle romerrige den Juliansk kalender og dermed blev et kalenderår fastlagt til at vare 365 dage plus en ekstra dag hver fjerde år. For at få den ny kalender til at passe med den gamle kalender, blev man derfor nydt til at indføre tre ekstra måneder i det efterfølgende år, dermed endte med at få 455 dage, hvilket også er årsagen til, at året bliver kaldt for "forvirringens år". Den julianske kalender blev for øvrigt i 1582 afløst af den gregorianske, der er vores nuværende form for kalender.
Juli måneds gamle danske navn er ormemåned og det skyldes måske, at det i det gamle danske bondesamfund især var i løbet af juli måned, der gik orm i det hengemte kød. Her skal vi jo så lige huske på, at man på den tid ikke havde hverken fryser eller køleskab allerhøjst et fadebur eller et flueskab.
En anden mulig forklaring på, at juli måned i det gamle danske bondesamfund blev kaldt for ormemåned, kan være, at vores lokale orme altså hugormene og snogene elsker at ligge på en lun solbeskinnet plet, hvilket det ofte er let at finde i løbet af juli måned.
I Danmark har juli måned været et kalenderårs syvende måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede samt nogle steder det 18. århundrede og dermed kan ældre årstalsangivelse afvige med et år.
Hvis foråret har været koldt, skal hørslætten indledes i løbet af juli måned og hvis foråret som i år har været lunt, så kan den forsætte. Dertil kommer, at man i slutningen af juli måned kan komme til at høste det første korn i form af vinterrugen, hvilket især var meget vigtigt i det gamle danske bondesamfund, for hvis det forrige år havde givet en dårlige kornhøst, så kunne højsommermånederne være årets allerhårdeste tid at komme igennem, da hele sidste år kornhøsten nok allerede var spist, længe før det nye års kornhøst kunne begynde.
I juli måned skal man nå at sås vinterkålen i haven, så den kan blive høstet, før vinterens kulde for alvor sætter ind.
Hvis man i det gamle danske bondesamfund havde lidt tid til overs i løbet af juli måned, så brugte man den på at køre tørv hjem fra mosen samt eventuelt destillere snaps af den vin, hvori krydder- og lægeurterne, der blev plukket til Sankt Hans, havde trukket.
I det gamle danske bondesamfund plejede man at sige: "Er juli måned meget hed, da hvæs din le og høstfolk bed", da en lun og solrig juli måned får kornet til at modne hurtigere og man derfor kan komm tidligere i gang med årets høst.
Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så skal man i løbet af juli måned undlade at nyde strække drikke og varm mad, lige som man ikke skal have alt for meget søvn samt lade sig årelade.